Nyhed -

LetsGo indfører hybridbiler

LetsGo sætter otte hybridbiler på gaden

Er du også vild med alt, hvad der er grønt, godt og ikke mindst hurtigt? Så er der godt nyt til dig. LetsGo sætter otte nye hybridbiler fra Toyota på gaden. De nye Auris Hybrider er rummelige 5-dørs stationcars med plads til familie og bagage og vil stå klar til brug i København.

De første 4 splitnernye biler kommer til at stå på:

  • Sturlasgade 1 (ny placering)
  • Halmtorvet 28 (ny placering)
  • Søndre Fasanvej 2
  • Stefansgade 35

Men hvad er det en hybridbil kan?

En hybridbil har både en elektrisk motor, der bruger elektricitet, og en forbrændingsmotor, der bruger brændstof. Hybridbilen indstiller automatisk, hvornår den skal køre på el, hvornår det er bedst med benzin, eller om den skal køre på en kombination. Modsat en elbil skal batteriet i bilen aldrig lades op, da batteriet automatisk oplades ved hjælp af den producerede energi fra bremsning og kørsel.

LetsGo’s nye hybridbiler fra Toyota kan køre op til 28 kilometer på literen, når motoren blander el- og benzinkørsel. Derfor er en hybridbil godt for klimaet, da der generelt udledes mindre CO2 og NOx, når man suser af sted på vejene.

Hvis du vil vide mere om hybridbilen eller teste din viden, kan du tage ”Hybridtesten” på Toyotas hjemmeside: www.toyota.dk/hybrid-innovation/hybridtesten.json

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale