DESIGNMOBILERNE LG OPTIMUS L7 OG OPTIMUS L5 RAMMER BUTIKKERNE

Pressemeddelelse  •  2012-06-01 12:13 CEST

Optimus L7 og Optimus L5 er forsynet med den seneste version af Android, skærm i topkvalitet og avancerede multimediefunktioner og ser faktisk meget dyrere ud, end den i virkeligheden er

København, 2012-06-01 LG lancerer nu to nye modeller i Danmark – LG Optimus L7 P700 og Optimus L5 E610. De er en del af LG's L-designserie og udstråler en tidløs elegance uden at gå på kompromis med egenskaber eller funktionalitet. Modellerne er udstyret med hhv. 4,3"- eller 4,0"-skærm samt Googles seneste Ice Cream Sandwich Android OS.

– L-serien byder på stil og ydeevne i en smart indpakning, der passer perfekt til forbrugere, som er på udkig efter en elegant og sofistikeret smartphone, der ser dyrere ud, end den rent faktisk er. Vi tror på, at både Optimus L7 og Optimus L5 vil blive meget populære modeller i deres respektive prisklasser, siger Kristoffer Ejebro, som er nordisk produktspecialist for mobiltelefoner hos LG Electronics.

Optimus L7 P700
Den 8,7 mm tynde og slanke Optimus L7 inkorporerer L-Style-filosofien med et elegant udseende, der forstærkes af metalkanter og en mønstret bagside. Den store skærm på 4,3" med høj opløsning gør det nemmere at læse på skærmen, hvilket igen giver større tilfredshed hos brugere. Optimus L7 er også forsynet med et avanceret kamera med hurtig autofokus, så brugeren kan fange sine mindeværdige øjeblikke endnu bedre end nogensinde før – uanset tid og sted.

Optimus L5 E610
Optimus L5 byder på trods af sit slanke ydre på en skærm på hele 4,0". Det giver en fuldendt brugeroplevelse både ved internetsurfing og medieafspilning samt ved mere traditionelle mobilanvendelser. Som medlem af LG's L-designserie har Optimus L5 et moderne design med metaldetaljer og struktureret bagside som nogle af højdepunkterne. Selv indvendig er der tale om en kompetent telefon med 5 megapixel-kamera, GPS, FM-radio og mange andre nyttige funktioner.

Ice Cream Sandwich
Brugere vil også få mulighed for at udforske Android-versionen Ice Cream Sandwich på Optimus L7 og L5. Takket være den smartere og hurtigere version af operativsystemet kan brugere nu få fordel af avanceret multitasking og en mere intuitiv grænseflade.

Sofistikeret og moderne L-design
Med sine rene linjer og eksklusive metaldetaljer forener L-serien modellerne med et moderne designsprog. Den strukturerede bagside gør, at mobilen altid ligger godt i hånden, og at den føles tyndere, end den i virkeligheden er.

NFC
Optimus L7 og L5 understøtter den spændende teknologi NFC (Near Field Communication), hvilket gør den til et fremtidssikret valg. NFC gør det muligt uden videre at kommunikere trådløst med andre kompatible enheder, hvilket åbner op for en række nyttige muligheder.

Optimus L7-specifikationer:

  • Chipset: MSM 7227A (Cortex A5 1 GHz)
  • Hukommelse: (op til) 2,7 GB intern hukommelse og Micro SD op til 32 GB
  • Skærm: 4,3" WVGA
  • Kamera: 5,0 MP med autofokus og LED-blitz
  • OS: Android 4.0 Ice Cream Sandwich
  • Batteri: 1.700m Ah
  • Størrelse: 125,5 x 67 x 8,7 mm


Optimus L5-specifikationer:

  • Chipset: MSM 7.225 A (Cortex A5 800 MHz)
  • Hukommelse: (op til) 2,7 GB intern hukommelse og Micro SD op til 32 GB
  • Skærm: 4,0" HVGA
  • Kamera: 5,0 MP med autofokus og LED-blitz
  • OS: Android 4.0 Ice Cream Sandwich
  • Batteri: 1.500 mAh
  • Størrelse: 118,3 x 66,5 x 9,88 mm

Billeder i høj opløsning
For billeder i høj opløsning, gå til LGs billedarkiv og skriv ”L5” eller ”L7” i søgeruden til højre: http://www.lg.com/dk/om-lg/presse-and-medier/index.jsp.

Pris og tilgængelighed
Optimus L7 kan nu købes i butikkerne til en anbefalet cirkapris på 1.995 kroner inklusive moms. Optimus L5 vil være i butikkerne i løbet af juni til en anbefalet cirkapris på 1.495 kroner.  

For yderligere information, kontakt venligst:

Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-post: susanne.persson@lge.com

Kristoffer Ejebro
Product specialist
LG Electronics Nordic AB
Mobil: +46 (0)70 239 30 09
E-post: kristoffer.ejebro@lge.com

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. I kraft af virksomhedens 117 selskaber over hele verden, opnåede LG en global omsætning på 49 mia. USD i 2011. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2011 beløb sig til 2 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Mobile Communications
LG Electronics Mobile Communications Company er en af verdens førende virksomheder inden for mobil kommunikation. Avanceret teknologi og innovativt design skaber produkter, som fremmer en bedre livsstil for forbrugere verden over via optimale smartphone-oplevelser. Som en ledende virksomhed inden for 4G Long Term Evolution (LTE) fortsætter LG sit engagement for at skabe banebrydende LTE-teknologier, der imødegår forbrugernes behov gennem differentierede LTE-produkter af den højeste kvalitet, som baseres på virksomhedens besiddelse af en række LTE-patenter og tekniske kunnen. 

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.