Skip to main content

LG opdaterer din dagligstue

Pressemeddelelse   •   Feb 09, 2010 09:04 CET

LG kan nu tilbyde danske forbrugere muligheden for at nyde 3D hjemme i stuen, med verdens først kommercielle 3D-TV. LG’s to modeller, LX950N og LX650N, fås i 42-55 tommer og er udstyrede med teknologi, der giver knivskarpe, naturlige billeder – selv i scener med mange hurtige billeder. Der følger naturligvis et par 3D-briller med, så den ægte 3D-effekt kan opnås. 3D-TV kommer til salg i forretninger i starten af maj og kommer til at koste fra 30.000 DKK.

Den nye Infinia Serie af LED og plasma-fladskærme besidder et minimalistisk og moderigtigt design, en næsten usynlig TV-ramme og skjulte højtalere. Alle produkter giver mulighed for trådløs kommunikation, der minimerer antallet af ledninger i stuen. Inden for denne serie fås fladskærmene fra 32-55 tommer og er kun lidt over to centimeter tynde. Serien vil være tilgængelig i danske forretninger i starten af april til priser fra 12.000 til 28.000 DKK.

Verdens største kommercielle OLED-TV, LG EL950N, med morgendagens teknologi, en endnu højere opløsning, der giver billedkvalitet uden sidestykke med knivskarpe billeder, mere livlige farver og sort der er ægte sort. Fladskærmene er ekstremt tynde og lette og har højtalerne diskret gemt bag skærmen samt en fleksibel fod, der gør det let at placere i stuen. Dette TV kommer til salg i starten af april og kommer til at koste omkring 15.000 DKK.

For at opnå den uovertrufne biograffølelse hjemme tilbyder LG hjemmebiografsystemet HB965TZ med lyd og billeder i HD-kvalitet. Lyden er, som tidligere, udviklet i samarbejde med lyd-guruen Mark Levinson og garanterer superhøj kvalitet. Systemet kan ligeledes integreres med en iPod eller iPhone og understøtter en udvidet gruppe medie-filer. Systemet vil komme til salg i april for omkring 6.000 DKK.

Den nye Blu-ray-afspiller HR500 har, udover selve afspilleren, en indbygget harddisk. Du kan derved optage dine favoritprogrammer i digital kvalitet og gemme dem på den 250 GB harddisk, der rundt regnet kan indeholde 150 film. Med Live Recording er det muligt at sætte en film på pause og spole tilbage i programmer, der allerede er i gang. Blu-ray-afspilleren giver også nyt liv til din DVD-samling, da DVD-filmene får en opløsning tæt på Full HD-kvalitet. Afspilleren kommer på markedet i august 2010.

LG Electronics

LG Electronics, Inc., (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 80.000 ansatte fordelt på 115 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2009 43,4 mia. USD. LG Electronics består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Home Appliance, Air Conditioning, Business Solutions og Mobile Communications. LG Electronics er også en af verdens største producenter af paneler til fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg og vaskemaskiner.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Få mere information www.lg.com. 

LG Home Entertainment Company (HE) er en af verdens førende producenter af fladskærme og audio- og videoprodukter til både private og professionelle kunder. LG HE omfatter bl.a. LCD- og plasmafjernsyn, hjemmebiosystemer, Blu-ray-afspillere, lydkomponenter, videoafspillere og plasmaskærme. LG stræber altid efter at drive teknologien fremad for at forbedre mulighederne for underholdning i hjemmet og har fokus på at udvikle produkter med smarte funktioner og stilrent design.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar