Skip to main content

NY F70 ER ET FRISKT BIDRAG TIL LG F-SERIENS PRISVENLIGE 4G-MOBILER

Pressemeddelelse   •   Feb 25, 2014 12:00 CET

NY F70 ER ET FRISKT BIDRAG TIL LG F-SERIENS PRISVENLIGE 4G-MOBILER

– 4G-mobilen, LG F70, er den perfekte kombination af en stor skærm, et kraftfuldt batteri og en konkurrencedygtig pris

KØBENHAVN, 25. februar 2014 – LG Electronics præsenterer under årets udgave af Mobile World Congress den nye 4G-mobil LG F70 - det seneste bidrag til virksomhedens serie af smartphones i mellemklassen. LG F70 er efterfølgeren til sidste års populære 4G-model LG Optimus F5, men vil komme med en større skærm, et bedre batteri, samt en række nye smarte funktioner, der gør den både nem og sjov at bruge.

– I 2013 lancerede vi LG Optimus F5, vores første 4G-smartphone til folket. Nu er vi meget glade for at kunne præsentere LG F70 som en værdig efterfølger til F-serien, siger Susanne Persson, nordisk produktspecialist for Mobile Communications i LG Electronics. Med en stor 4,5-tommer skærm, Android KitKat og et rigtigt kraftfuldt batteri, kan du have glæde af din 4G-opkobling, og udnytte telefonens funktioner længere, uden at skulle lade den op.  

LG F70 er den perfekte telefon til brugere, der vil have en slank og stilren smartphone med 4G og en stor skærm, men som ikke har behov for at købe nogle af de dyreste modeller på markedet. Med et kamera på fem megapixel og en stor billedskærm på 4,5 tommer, er den perfekt til at tage
og se billeder, eller drage fordel af streams, og surfe på det hurtige 4G-netværk.

Modellen har desuden et kraftfuldt batteri på 2440mAh, hvorfor du kan anvende telefonen længe, uanset om du ringer meget, surfer via 4G eller ser film.

Nemmere og sjovere med smarte funktioner

LG F70 er udstyret med LG’s nye KnockCode, der er skridtet videre fra KnockOn-konceptet, vi kender fra LG G2, G Pad og G Flex. Med KnockCode kan brugeren ikke blot vække telefonen fra hviletilstand, men også låse telefonen op samtidig med et tap 4 forskellige steder på skærmen. Brugerne kan selv vælge, om de vil anvende KnockOn eller KnockCode. Naturligvis har LG
F70 alle de andre populære funktioner fra 2014 såsom Guestmode, QMemo, QuickRemote og Plug&Pop. Med Guestmode kan du oprette to forskellige grafiske låsemønstre til din telefon. Det ene mønster låser telefonen helt op, imens det andet mønster blot giver begrænset adgang. På den måde kan du eksempelvis lade børnene lege med mobilen uden risiko for, at de surfer på uhensigtsmæssige sider, eller låner den ud til en anden, der kan læse dine beskeder og mails.

Brugerdefineret grænseflade til nye smartphone-brugere

LG F70 er også blevet forsynet med et alternativt, den brugerdefinerede grænseflade, der gør det nemt for nye smartphone-brugere at styre telefonen. Overgangen til en smartphone bliver derfor lettere at håndtere, da den er udformet på en måde, man genkender fra ældre mobiltelefoner. Selvfølgelig kan brugerne vælge imellem det moderne smartphone interface og det enklere mobiltelefon interface

I takt med at downloads går hurtigere, og i særdelshed med 4G LTE, øges behovet for plads til fotos, film og andre ting på din telefon. LG F70 kommer derfor med 4GB intern hukommelse, der nemt kan udvides med yderligere 32GB igennem et Micro SD-kort, som kan købes separat.

Pris og tilgængelighed

LG F70 vil være tilgængelig i andet kvartal af 2014. Priser og en mere nøjagtig tilgængelighed annonceres tættere på lanceringen.*

Billeder i høj opløsning

For billeder i høj opløsning kan du besøge LG’s billedarkiv og skrive ”LG F70” i søgefeltet til venstre.

Yderligere information og nyheder som LG præsenterer på Mobile World
Congress 2014, kan findes i det internationale presserum: www.lgnewsroom.com/mwc2014.

Tekniske specifikationer:*


Processor: 1.2GHz Quad Core
Netværk: HSPA+ 42Mbps (900/1900/2100), Cat.4G (800/1800/2600)
Skærm: 4,5-tommer IPS WVGA (800 x 480)
Kamera: 5.0MP AF med LED-blitz (+ fremmadrettet VGA-kamera)
Hukommelse: 4GB eMMC (plus Micro SD op til 32GB)/1GB RAM
Trådløs forbindelse: A-GPS, Wi-Fi. Bluetooth 4.0, USB 2.0 High Speed, NFC, DLNA
Batteri: 2440mAh
Operativsystem: Android 4.4 KitKat
Farve: Hvid eller sort

*Specifikationer, funktioner og tilgængelighed kan ændre sig i løbet af lanceringen

 

Om LG Electronics

LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest
innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil
kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en
global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fem
forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance
og Air Conditioning & Energy Solutions og Vehicle Components – og er en af
verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper,
vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden
oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For
mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Mobile Communications

LG Electronics Mobile Communications Company er en af verdens førende virksomheder
inden for mobil kommunikation. Igennem avanceret teknologi og innovativt design
udvikler LG produkter, som fremmer en bedre livsstil for forbrugere verden over
via optimale smartphone-oplevelser. Som en ledende virksomhed inden for 4G Long
Term Evolution (LTE) fortsætter LG sit engagement for at skabe banebrydende
LTE-teknologier, der imødegår forbrugernes behov gennem differentierede
LTE-produkter af den højeste kvalitet, som baseres på virksomhedens besiddelse
af en række LTE-patenter og tekniske kunnen

For mere information, kontakt venligst



 

Susanne Persson

Product Specialist MC

LG Electronics Nordic AB

Mobil: +46 (0)70 969 46 06

E-post: susanne.persson@lge.com

Box 83, 164 94 Kista


 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.