Skip to main content

Er Heidi fra Lidl ”Danmarks sødeste kassedame” i 2018?

Pressemeddelelse   •   Mar 12, 2018 09:44 CET

Heidi Elfstrøm fra Lidl Nexø er nomineret til Hjemmets pris som ”Danmarks sødeste kassedame 2018”. Du kan stemme på Heidi frem til den 26. marts.

Et smil, en sød bemærkning og god service kan gøre dagen endnu bedre eller være med til at løfte humøret på indkøbsturen. Det ved Lidl-medarbejder Heidi Elfstrøm, og derfor er hun nomineret til Hjemmets ”Danmarks sødeste kassedame”-pris 2018.

”Jeg har aldrig mødt så vedkommende kassebetjening.”

”En service langt ud over hvad man kan forvente.”

”Det er altid en skøn oplevelse at komme til kassen, når Heidi er på arbejde.”

Heidi Elfstrøm er servicemedarbejder i Lidl Nexø på Bornholm, og udtalelserne herover er eksempler på, hvorfor kunderne har indstillet hende til ”Danmarks sødeste kassedame 2018”. Og nomineringen er fuldt ud fortjent, for Heidi har nemt til smil, og er serviceminded ud over det sædvanlige. Det er ikke kun noget, hendes kollegaer siger – Heidi er nemlig en af fem finalister udvalgt af over 1.400 nominerede servicemedarbejdere fra dagligvarebutikker rundt omkring i landet.

”Ej, hvor er det vildt! Og hvor er det skønt, at kunderne har sagt sådan nogle gode ting om mig. Jeg synes, vi har de sødeste kunder her i butikken, og jeg er glad for, at det er gensidigt. Jeg bliver helt rørt bare ved tanken,” siger Heidi Elfstrøm, da vi fortæller hende om nomineringen.

Indstillingen vækker også glæde hos salgsdirektør i Lidl, Marcus Gustafsson:

”Jeg er utrolig glad for og stolt over nomineringen af Heidi, for vi har nogle af de dygtigste og mest imødekommende medarbejdere i Lidl. Medarbejderne er jo vores ansigt udadtil, og med nomineringen af Heidi kan alle vores medarbejdere være stolte. Jeg oplever altid servicemindede og smilende medarbejdere, når jeg besøger vores butikker – og det er rigtig vigtige egenskaber at have i vores branche. Jeg håber på Heidis og alle vores medarbejderes vegne, at hun vinder prisen,” siger Marcus, og tilføjer med et glimt i øjet:

”Så husk at gå ind og stemme på Heidi.”

Lidl har tidligere vundet prisen i 2015, da Rosa Elisabeth Kjellerup Andersen fra Lidl Grenaa blev årets sødeste kassedame. Gennem løftet ”Du lykkes i Lidl” arbejder Lidl med medarbejdernes motivation og glæde ved arbejdet ved bl.a. at have fokus på karrieremuligheder og uddannelse.

Prisen uddeles af Ugebladet Hjemmet og afgøres ved hjælp af kundernes stemmer. Du kan stemme på din favorit på www.hjemmet.dk fra den 12. marts og frem til den 26. marts. Vinderen annonceres ultimo april.

Udover titlen, er der også en check på 10.000 DKK, samt gaver fra Hjemmet på spil til vinderen.

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 110 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
  • Med flere end 10.000 butikker i 27 europæiske lande og USA - og over 225.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.