Skip to main content

Lidl åbner spritny butik på Farum Bytorv

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2016 16:01 CET

Torsdag den 22. september slår Lidl dørene op til en ny, flot butik på Farum Bytorv. Viceborgmester Preben Sandberg Petterson (S), vil sammen med Lidl Danmarks udviklings- og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen, indvie den nye butik. Udover en masse gode tilbud kan kunderne se frem til morgenbrød og smagsprøver fra butikkens sortiment.

Farums borgere får mulighed for at ”Prøve noget nyt”, når Lidl torsdag den 22. september kl. 8.00 åbner butik nr. 103 på adressen Farum Bytorv 76. Dagligvarekæden har længe haft et ønske om at åbne en butik i byen, så derfor ser kæden ekstra meget frem til åbningen:

”Farum er en by med mange muligheder. Byen er i vækst og har et spirende erhvervsliv, hvor der hele tiden flytter nye borgere til. Vi er glade for, at vi kan få sat Lidl endnu mere på landkortet i Nordsjælland, og jeg er sikker på, at byens borgere vil værdsætte vores store vareudbud med den højeste kvalitet til Danmarks bedste priser,” lyder det fra Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.

Hvorfor valget netop faldt på Farum, vil udviklings- og ejendomsdirektøren uddybe, når han holder sin åbningstale. Her vil Furesø Kommunes viceborgmester Preben Sandberg Pettersson (S) også deltage, når han kl. 08.00 klipper snoren og officielt indvier butikken.

De første 103 morgenfriske kunder vil torsdag få udleveret prøveposer med nogle af Lidls mange kvalitetsmærker, og derudover vil der kl. 7.30 blive budt på kaffe og morgenbrød fra butikkens bake-off afdeling. Fra kl. 11 har man desuden mulighed for at få smagsprøver fra kædens sortimentet.

Gode råvarer og friskhed

Når det kommer til Lidls sortiment er nøgleordene friskhed, kvalitet og et stort udvalg af danske varer. Det fortæller 32-årige Thomas Wiuff, som er butikschef i den nye Farum-butik:

”Jeg håber, at borgerne vil tage godt imod os og gå på opdagelse i vores mange spændende varer. Vi får leveret varer hver dag fra vores centrallager, så friskheden er helt i top. Det vil kunderne især lægge mærke til i vores frugt- og grøntafdeling, som er kernen i vores forretning.”

Når borgerne i Farum smutter en tur i den nye Lidl-butik vil de også kunne se frem til et stort udvalg af kødprodukter, som tæller flere end 70 forskellige varianter. Og er man til økologi vil man kunne finde et velassorteret sortiment, som løbende bliver udvidet.

Som prikken over i’et vil kunderne kunne købe friskt brød direkte fra ovnen og kager hver dag. Fra butikken åbner kl. 8.00 og hele dagen igennem bages der forskellige slags brød som rugbrød, grovbrød, rustikt landbrød, flutes m.m.

Fokus på kundetilfredshed

”Vi glæder os rigtig meget til at hilse på Farumborgerne og lære dem at kende. Kunderne skal have den bedst mulige indkøbsoplevelse, og det skal være rart at være i butikken,” siger butikschefen, som kommer til at lede et team på 20 Lidl-medarbejdere.

Thomas Wiuff har stor erfaring med kundekontakt fra bl.a. sine 12 år hos McDonald’s, hvoraf han i syv år bestred jobbet som restaurantchef. Det er noget, som Farumborgerne vil komme til at mærke, når de træder ind i den nye Lidl-butik:

”Alle, der handler hos os, vil blive mødt af et smilende personale og få en lille hilsen med på vejen,” lyder det fra butikschefen.

Billedtekst: Her ses Lidl-teamet foran den nye butik i Farum.

Billedtekst: Thomas Wiuff er butikschef i Lidl i Farum.

Om Lidl:

  • Siden september 2005 har Lidl åbnet 102 butikker i Danmark. Med butikken på Farum Bytorv når kæden op på 103 butikker fordelt i hele landet.
  • Lidl er i dag blandt Europas førende dagligvarevirksomheder og åbnede sin første butik i 1973. Med 10.000 butikker i 27 europæiske lande er Lidl’s målsætning at udnytte sin storkøbsfordel, så kunden tilbydes kvalitetsvarer til lave priser.
  • Med fokus på at levere Danmarks bedste frugt og grønt blev Lidl vinderen af Frugt- og Grøntprisen 2015 indenfor discount. Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer.
  • I et pristjek på økologiske varer foretaget af Søndagsavisen i maj 2016, blev Lidl kåret som værende billigst på økologi set i forhold til øvrige dagligvarekæder.
  • Lidl er indstillet til Mejeriprisen 2016. Det er Landbrug og Fødevarer, der står bag prisen.