Skip to main content

Mode for alle: Heidi Klum for Lidl

Pressemeddelelse   •   Jun 06, 2017 09:00 CEST

Heidi Klum og Lidl gør kvalitetsmode tilgængelig for alle. Med et nyt mode-fremstød ønsker kæden at styrke sit tekstiludbud permanent og byder samtidig på en alsidig kollektion med moderigtige trends.

Heidi Klum og Lidl gør kvalitetsmode tilgængelig for alle. Med et nyt mode-fremstød ønsker kæden at styrke sit tekstiludbud permanent og byder samtidig på en alsidig kollektion med moderigtige trends.

Det er ingen hemmelighed, at Heidi Klum er modefan, designer og ofte også trendsætter. Men hvad der indtil nu har været en hemmelighed er, at hun har indgået et samarbejde med Lidl og derigennem aktivt vil støtte kædens fremtidige mode-kampagne. Heidi Klum har nemlig designet en kollektion til Lidl, der afspejler hendes karakteristiske stil.

Lidls kunder kan se frem til den eksklusive lancering senere på året:

”Jeg håber, at folk vil kunne lide min kollektion, som jeg har designet for Lidl. Det har virkelig været sjovt … Ligesom jeg selv gør, stiller Lidl meget høje krav til gode kvalitetsprodukter til en super pris. For mode skal være sjovt, og alle skal have råd til denne fornøjelse!”, siger Heidi Klum i forbindelse med offentliggørelsen af samarbejdet.

”Lidl Fashion Week”

I forbindelse med den nye modekampagne introducerer Lidl en ny salgsplatform: ”Lidl Fashion Week”, hvor kæden præsenterer sit globale udbud af modetøj. ”Lidl Fashion Week” vil finde sted flere gange om året internationalt i alle Lidl-butikker.Her, i disse særlige uger, vil kæden lancere sine modekollektioner – og første gang med Heidi Klum i spidsen.

Marketingchef i Lidl Danmark, Heidi Vittrup, uddyber:

”Heidi er en stor inspirationskilde. Hun bevæger sig hjemmevant i modens metropoler, sprudler af energi og livsglæde, samtidig med at hun er nede på jorden. Hun passer perfekt til Lidl og vores kunder. Vi er meget glade for at kunne præsentere Heidi Klums kollektion som den første inden for rammerne af vores ”Lidl Fashion Week!”

Om Lidl

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 107 dagligvarebutikker og over 2.250 medarbejdere i Danmark.
  • Med flere end 10.000 butikker i 27 europæiske lande – og snart USA - samt flere end 200.000 medarbejdere, er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.