Skip to main content

Niels fra Storvorde laver millioner af gulerødder til Lidl

Pressemeddelelse   •   Jan 31, 2018 09:00 CET

Niels Ege Nielsen producerer over en milliard gulerødder om året og mange millioner af dem ender i Lidls butikker.

Omkring 40 procent af alt frugt og grønt i Lidl kommer fra danske producenter som Niels Ege Nielsen. Han producerer over en milliard gulerødder om året og mange millioner af dem ender i Lidls butikker. Det blev et vendepunkt for forretningen, da Lidl blev kunde.

I sne og frost skal gulerødderne op. Sådan kunne et slogan hedde for 42-årige Niels Ege Nielsen, der som tredje generation driver landbruget Limfjords. Det blev til intet mindre end godt 1,3 milliarder af de orange rødder i 2017. Hver dag året rundt bliver der hevet gulerødder op af jorden.

”Sådan sikrer vi friske gulerødder til forbrugerne,” siger Niels Ege Nielsen.

Som et billede på den blomstrende forretning er de i disse dage ved at tage et helt nyt computerstyret sorteringssystem i brug. Her vil kameraer hjælpe med at sikre den høje kvalitet ved at sortere eventuelt dårlige rødder fra.Millioninvesteringen er den første af sin slags i Danmark.

Begyndte på torvet i Aalborg

Det begyndte med Niels’ farfar, der solgte frugter på torvet i Aalborg i 1937. Stille og roligt er fokus kommet på grøntsager og især rodfrugter. Gården dyrker grøntsager på 650 hektar, eller hvad der svarer til godt 900 fodboldbaner.

Et af de afgørende øjeblikke i forretningens historie var, da Niels begyndte at levere til dagligvarekæden Lidl i 2005.

”Vi har leveret kvalitetsgulerødder helt tilbage fra, da Lidl begyndte i Danmark,” fortæller Niels.

Efter et par år som leverandør, var Lidl så tilfredse med produkterne, at de også begyndte at levere til Lidl i Tyskland og Finland. Samlet er Lidl en af de største enkeltaftagere hos Niels og aftager mange millioner gulerødder hvert år. Det gælder både konventionelle og økologiske gulerødder, pastinakker, rødbeder og persillerødder.

Niels er glad for samarbejdet.

”Lidl er utrolig seriøse at samarbejde med og kræver den bedste kvalitet. Jeg har mødt masser af fordomme, fordi folk tror, Lidl kun har tyske produkter, men der er jo fyldt med danske produkter i deres frugt- og grønt-afdeling. Hvis folk kigger efter, kan de selv se det,” siger Niels.

Ca. 40 procent af alt frugt og grønt i Lidls butikker er dansk, og Niels Ege Nielsen er et eksempel på, at Lidl satser på danske kvalitetsprodukter. Det fortæller Lidl Danmarks indkøbsdirektør, Mikko Forsström.

”Niels er bare et af mange eksempler på, hvordan vi i Lidl går målrettet efter, at have de bedste, danske producenter af fødevarer tilknyttet. Vores fokus er at skaffe kunderne gode varer til lave priser. Herunder søger vi løbende at udvide vores danske varesortiment og supplere med spændende produkter og specialiteter fra hele verden ,” siger han.

I Lidl er ca. 90 procent af det ferske kød dansk, 75 procent af brødet er dansk og 48 procent af mejeriprodukterne danske. Derudover er ca. 11 procent af alle varer i øvrigt økologiske.

Mere økologisk

Niels elsker sit job.

”Det er hamrende sjovt at lave gulerødder,” siger han. Så det vil han fortsætte med. Fremover tror han, at efterspørgslen fra blandt andre Lidl vil være på mere økologi.

”Vi dyrker omkring en tredjedel økologi nu, men regner allerede med, at det er halvdelen næste år”.

Han skal høste 210 ton gulerødder i morgen. Men det stopper ikke Niels – for Lidl kræver friske grøntsager – hver dag.

Læs mere om Niels og se film fra Limfjords her: www.lidl.dk/lidloverrasker

Fakta om Lidl

  • 110 butikker
  • 2.450 medarbejdere
  • 1.747 produkter
  • 11 procent økologiske varer
  • 21 procent varer har Ansvarlige Mærker (fx Økologi, MSC, ASC, Svanemærket, Faitrade, Fairtrade kakaoprogram, UTZ, Rainforest Alliance, Astma-Allergi Danmark, Laktosefri, Glutenfri, Nøglehulsmærket)
  • I 2017 vandt Lidl i Thisted Landbrug & Fødevarers ’Frugt- og Grøntprisen’ inden for discount
  • I 2015 vandt Lidl på Bondovej i Odense Landbrug & Fødevarers ’Frugt- og Grøntprisen’ inden for discount
  • Alle Lidls butikker får leveret frisk frugt og grønt alle ugens 7 dage
  • I Lidl finder man et stort udvalg af danske varer, og kæden har et tæt samarbejde med mange danske avlere
  • Alle Lidls butikker byder på et stort udvalg af årstidens sæsonaktuelle frugt og grønt
  • Lidl gennemfører omfattende kvalitetskontrol fra mark til butik og har 100 pct. kontrol over forsyningskæden
  • I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at udvalgt frugt og grønt bliver nedsat med 30 pct. før lukketid. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.