Skip to main content

Smarte stållægter giver lettere arbejdsgange

Pressemeddelelse   •   Apr 06, 2018 09:26 CEST

Lindabs stållægter er produceret i tyndt stål, så vægten er lav. Stållægterne leveres i fixmål til byggepladserne, så de kan bruges med det samme uden at skulle rettes til i længden.

En hurtigere og enklere arbejdsgang på byggepladsen. Det er, hvad Lindab stræber efter at give sine kunder gennem produktudvikling og innovative løsninger.

Rundt om på landets mange byggepladser kan hvert minut sparet omdannes til en økonomisk besparelse. Jo nemmere og enklere arbejdsgange, jo bedre er chancerne for at et byggeri bliver en overskudsforretning. Derfor har produktudvikling og innovation hos leverandørerne stor betydning for det endelige resultat.

”I Lindab har vi en ambition om at forenkle byggeriet. Det betyder, at vi konstant arbejder med at forbedre både produkter og alle processer fra bestilling til levering og montering. Vores produktudvikling kan give kortere arbejdsgange på byggepladserne, og dermed spare vores kunder både tid og penge,” fortæller produktchef hos Lindab, Lene Agger og fortsætter:

”Hver gang vores kunder kan skære bare et minut af monteringstiden på byggepladsen, så sparer de omkring syv kroner. Ved de større byggerier med mange gentagne arbejdsgange, kan det hurtigt løbe op.”

Minus på vægten giver plus på fysikken

Lindab stållægter er et af de produkter, hvor produktudvikling og innovation har haft stor betydning for produktets popularitet og dermed kundernes succes.

Her er lav vægt, praktisk kliksystem og tilpassede længder opskriften på en lettere arbejdsdag.

Lindabs stållægter er nemme at arbejde med, da de er produceret i tyndpladestål, der gør det muligt at holde vægten nede.

Lægterne kommer i forskellige bredder, og det har naturligvis betydning for vægten, men de vejer stadig betydeligt mindre end eksempelvis trælægter. Med en vægt på under et kilo per meter gør stållægterne helt bogstaveligt arbejdsgangen lettere.

Monteringen er enkel og ligetil med Lindabs praktiske kliksystem. Lægterne skal helt enkelt trykkes fast, og det foregår helt uden skruer og bolte. Efter top- og bundskinne er monteret, skal lægten placeres og så skubbes kliklåsen fast, og lægten er monteret. Herefter er det let og sikkert at justere lægten, hvis den sidder lidt upræcist. Det bliver hurtigere og mere sikkert at bygge og giver samtidig en langt bedre arbejdsstilling for håndværkerne.

Fikse mål sparer tid og penge

Det er imidlertid ikke kun ved selve monteringen, at arbejdsgangene bliver enklere med stållægter fra Lindab. Lægterne kan nemlig bestilles i fixmål, hvor de er skåret til, inden de leveres til byggepladsen. Leveringen af tilpassede lægter sparer tid og arbejde på byggepladsen, da lægterne ikke først skal saves af og rettes til, og der skal ikke bruges tid på at bortskaffe det overskydende lægtestykke.

”Levering i fixmål er et godt eksempel på, hvor vi prøver at gøre processerne i byggeriet enklere. Det er nemmere at håndtere på byggepladsen, og det giver samtidig en besparelse, da man kun betaler for den længde man skal bruge. Skal du bruge lægter på 2,90 meter skal du ikke betale for de sidste ti centimeter, som alligevel bare saves af og smides ud. Det er, hvad vi hos Lindab kalder Good Thinking. Det er bedre for vores kunder, bedre for miljøet og derfor også bedre for os,” siger Lene Agger.

Yderligere oplysninger:

 Lene Agger, produktchef Lindab, tlf.nr.: 51 14 73 13, mail:lene.agger@lindab.com

Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy