Skip to main content

International arkitekturpris til LINK Landskab

Pressemeddelelse   •   Nov 02, 2016 12:50 CET

Aker Brygge

LINK Landskab er blevet kåret som vinder af ”WAN Waterfront Award 2016”. Prisen tildeles for LINK Landskabs arbejde med omdannelsen af havnepromenaden Aker Brygge i det centrale Oslo. Projektet er en revitalisering af hele havnepromenaden og det omkringliggende område, hvor byrum og havnefront er blevet gentænkt og omdannet.

LINK Landskab har været ansvarlig for udformning af masterplan samt design af uderum og pladser. Projektet har bidraget til at Aker Brygge er blevet en ny pulserende bydel med et spirende by- og handelsliv, og juryen fremhæver, hvordan et enkelt, men stærkt koncept har styrket områdets identitet, skabt en stærkere forbindelse til vandet og øget social interaktion mellem områdets brugere.

Leder af LINK Landskab Anne Pia Møllenhus udtrykker taknemlighed for prisen og siger, at hun er stolt af sine dygtige kolleger samt udviklingsselskabet Norwegian Property, der også har spillet en aktiv rolle i arbejdet med programmering og design.

Læs mere om projektet og juryens begrundelse her:

Worldarchitecturenews.com

World Architecture News uddeler hvert år internationale priser i 22 kategorier, herunder WAN Waterfront Award. Med priserne søger World Architecture News at fremhæve de bedste udførte projekter inden for arkitektur og landskabsarkitektur gennem de seneste fem år. Juryen består af anerkendte fagfolk fra flere lande.

Årets jury for WAN Waterfront Award består af:

  • Bryan Avery MBE, Leder af Avery Associates Architects
  • Richard Coutts, medstifter af Baca Architects Ltd
  • Pablo Lazo, Associeret Direktør for Urban Planning, Arup
  • Morten Schmidt, Partner og medstifter af Schmidt Hammer Lassen architects
  • David Walker, Design Partner i PWP Landscape Architecture
  • LINK arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

    Med 14 kontorer i Norge, Sverige og Danmark har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien, herunder i København og Malmö. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

    Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for landskab, indretning og byplan samt energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

    Kommentarer (0)

    Tilføj kommentar

    Kommentar

    Agree With Privacy Policy