Skip to main content

Det japanske kawaii metalband BABYMETAL kommer endelig til Danmark

Pressemeddelelse   •   Jun 28, 2019 17:00 CEST

VEGA og Live Nation præsenterer

BABYMETAL

”METAL GALAXY WORLD TOUR”

STORE VEGA

5. FEBRUAR 2020

Det japanske kawaii metalband BABYMETAL kommer endelig til Danmark.

BABYMETAL blev dannet i 2010 af produceren Kobametal i Tokio, Japan. BABYMETAL der er anført af de to piger Su-metal og Moametal, har taget både Asien, UK og USA med storm med deres hybrid af J-pop og metalcore.

BABYMETAL spinder tekster over Kitsune Sama, der er deres fortolkning af myterne om ræve som guder og ånder. Deres udlægning er et moderne samsurium af referencer til Shintu og folkereligion i Japan, eksempelvis i sangen Megitsune, der betyder hunræv og kan lempeligt sammenlignes med Girl Power!

De to piger er flankeret af bandet Kami Band der leverer hårdtslående metalcore til J-pop melodierne. Den musikalske blanding har skabt stor splid blandt metalfans, men antallet af solgte albums og koncertbilletter taler for sig selv. BABYMETAL er et band du ikke kan komme udenom. Bandet har adskillige verdensturnéer under bæltet, og har spillet på prominente festivaler som Reading, Leeds, Summer Sonic, Rock On The Range og Aftershock og kan denne sommer opleves på Glastonbury Festivalen i UK. De har derudover spillet support for en bred vifte af superstjerner som RHCP, Metallica, GNR og Lady Gaga.

Bandet har varslet udgivelsen af deres tredje album ”Metal Galaxy” hvorfra singlen PA PA YA!! (feat. ฟักกลิ้งฮีโร่)” udkommer i dag. Datoen for albumudgivelsen er endnu ikke offentliggjort.

Det bliver med garanti et brag af en aften i Store VEGA.

Billetpriser: 350 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 5. juli kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk

Der vil være presale for Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere fra torsdag 4. juli kl. 10.00 (23 timer). 

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.