Skip to main content

Det ukrainske progressive groove metal-band, Jinjer, kommer til Pumpehuset

Pressemeddelelse   •   Maj 29, 2019 13:00 CEST

JINJER

15. NOVEMBER 2019

PUMPEHUSET

Det hotteste navn på den ukrainske metalscene, JINJER, kommer til Pumpehuset til november.

På mindre end 10 år har det ukrainske progressive groove metal-band, JINJER, skabt deres helt egen position i heavy metal-landskabet og i 2019 tager de det til et helt nyt niveau. JINJER, der kan kaldes noget af en ”musiksærling”, startede i 2009. De betragter dog deres officielle start som at være i 2010, da den fantastiske vokalist og femme fatale Tatiana Shmailyuk blev en del af gruppen. De første fem år brugte bandet på at perfektionere deres lyd, samt udgive deres første to udgivelser. Derudover, begyndte de at turnere uden for Ukraines grænser og fanbasen voksede og voksede.

JINJERs intense arbejdsmoral ledte til at de fik en pladekontrakt på Napalm Records og udgav den anmelderroste ’KING OF EVERYTHING’ i 2016. Singlen ’PISCES’ blev en game changer for bandet og den fik hurtigt millioner af streams og views. Med ’KING OF EVERYTHING’ viste bandet deres musikalske overlegenhed og udvikling. Dette åbnede sluserne for endnu mere international anerkendelse og større verdensturnéer som JINJER med glæde drog ud på.

Sidenhen, har JINJER nærmest turneret verden rundt nonstop og har blandt andet været afsted med bands som Arch Enemy, Cradle Of Filth og DevilDriver. Sidst de besøgte Danmark var det i BETA. Til november bringer kvartetten deres eksplosive blanding af groove metal og hardcore progressive til endnu større rammer i Pumpehuset.

Billetpriser: 200 kr. + gebyr

Billetsalget starter 31. maj via livenation.dk og ticketmaster.dk. 

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.