Skip to main content

FKJ (French Kiwi Juice) kommer tilbage til Danmark - denne gang i Store VEGA til februar.

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2018 10:00 CET

VEGA og Live Nation præsenterer:

Dans dig varm til FKJs elektroniske soul-soundtrackDen 14. februar kan du igen opleve FKJ på dansk jord, når han åbner op for en kærlighedsfest af laber soul-pop i Store VEGA.

Multi-instrumentalisten FKJ (French Kiwi Juice) bringer en unik blanding af jordbunden soul og elektroniske indflydelser til musikmiddagsbordet. Det parisiske talent anses for at være en pioner inden for genren New French House, og han har formået at skabe et lydunivers, der veksler ubesværet mellem afslapning og fest.

FKJs produktioner prøver ikke at overkompensere med overflødige elementer, men lader stemningerne tale for sig selv. Live understreger han sin overlegne musikalitet ved at springe legende let mellem keyboard, guitar, saxofon og vokal.

Vince Fenton, som er FKJs borgerlige navn, er halvt franskmand og halvt new zealænder. Han har en baggrund som lydtekniker og startede sin musikkarriere i 2012 med ep’en Time for a Change. Debutalbummet, French Kiwi Juice, udkom sidste år og udfolder tilbagelænet magi i et flydende mix af karismatisk synth og funky croon.

Han har netop spillet en udsolgt koncert i Pumpehuset og kan på Valentinsdag opleves i København igen, når han fylder Store VEGA med kærlighed, lækre basslines, frække saxofon-soloer og en håndfuld glade, mirakuløse soul-popsange.

Fakta om koncerten:
FKJ – French Kiwi Juice (FR)
Torsdag d. 14. februar kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 235 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 9. november kl. 10.00 via vega.dk, Live Nation og Ticketmaster

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.