Skip to main content

​Guns N’ Roses har to stærke supportbands med, når de gæster Odense 6. juni

Pressemeddelelse   •   Mar 12, 2018 10:00 CET

Guns N’ Roses har to stærke supportbands med, når de gæster Odense 6. juni


Et af verdens største rockbands Guns N’ Roses kommer til Odense for at rocke byen synder og sammen, og nu melder et af storbritaniens største bands sig på banen som support. Rockbraget på Fyn bliver endnu større!

I dag kan vi annoncere to stærke navne til line up'et på Dyrskuepladsen. Main support er ingen mindre end den walisiske rockgruppe Manic Street Preachers som startede karrieren som rebelsk og samfundsrevsende punkrock-kvartet på albummet 'Generation Terrorists' (1992), 'Gold Against the Soul' (1993) og ikke mindst det dystopiske hovedværk 'The Holy Bible' fra 1994.

I år kan Manics fejre 20 års jubilæum for det album der i 1998 gik #1 i hjemlandet, klassikeren ”This Is My Truth Tell Me Yours”. Albummet kastede nogle kæmpe hits af sig ‘If You Tolerate This Your Children Will Be Next’, ‘You Stole The Sun From My Heart’, ‘Tsunami’ og ‘The Everlasting’, og bandet pointerede for alvor deres status som arena band. Bandet udgiver 6. april spritnyt album ‘Resistance Is Futile’.

http://www.manicstreetpreachers.com/

Fire unge fyre fra Michigan med bandnavnet Greta Van Fleet, får denne dag titlen som opening act. De åbner således ballet med deres halvfjerdser inspirerede throwback rock'n'roll med tunge bluesede riff, og en rock sound har trækker stærke referencer til Led Zeppelin, og med en forsanger Josh Kiszka der endda er blevet sammenlignet med netop Robert Plants hæse growl.

http://gretavanfleet.com

Billetpriser: 795,- / 950 kr. + gebyr

Billetsalget er i gang via livenation.dk og ticketmaster.dk

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! God lyd og lys i sikre omgivelser, seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

Vedhæftede filer

Word-dokument