Skip to main content

Jordan Rakei i Pumpehuset til september

Pressemeddelelse   •   Apr 23, 2019 16:00 CEST

Jordan Rakei

JORDAN RAKEI I PUMPEHUSET TORSDAG 26. SEPTEMBER

Jordan Rakei udgiver sit nye album “Origin” den 14. juni via Ninja Tune, og tager på verdensomspændende turné. Forudbestil albummet og stream den nye single ‘Say Something’ nu.

Jordan Rakei har tiltrukket sig international opmærksomhed med sit bud på moderne jazz og hip hop- inspireret soul. Han skifter ubesværet mellem rollerne som musiker, producer, sangskriver samt performer og er i stand til at holde et publikum fanget i et medrivende liveshow. I 2017 kunne han opleves på Ideal Bar, til september kan han opleves i Pumpehusets store sal.

Soulfuld, intim og åbenhjertig på én gang – Jordan Rakeis tredje album, ”Origin”, går direkte til sagen, i alle aspekter af ordet. Melodierne er lysere, lyden er større og visionen bag er mere finjusteret. Skiftet fra det meget personlige og intime portræt han skabte med 2017 albummet ”Wallflower”, var en måde at kæmpe med sine oplevelser med angst og indadvendthed. ”Origin” er åbenlyst inspireret af dystopiske visioner af vores fremtid – Især Charlie Brookers Black Mirror, Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale og David Lynch’s Twin Peaks. ”Jeg er bekymret for, at vi taber en følelse af forbindelse," forklarer Jordan. Mange af albumteksterne, udforsker teknologisk vækst, og hvordan det påvirker vores menneskelige sans. For eksempel handler den nye single "Say Something" om at stå på mål for det du tror på, et opråb til fremtidens mennesker om at stå op imod de AI-systemer, der styrer en nu-dystopisk verden. Det følger den nylige single 'Mind's Eye' op på, som forestiller en fremtidig verden, hvor defekt teknologi implanteret i menneskekroppen har fyldt brugerens hjerne med projektioner af kaos. Han mediterer dagligt, noget han tildels har taget til sig som en slags reaktion på sine udfordringer med angst, og noget der har formet hans verdenssyn og præget hans sangskrivning og processen.

Siden han skrev kontrakt med Ninja Tune og udgav ”Wallflower”, er Jordan Rakei blevet blåstemplet som en usædvanlig talentfuld sangskriver, producer og live performer og har cementeret sit repertoire verden over som et moderne soul-ikon ”in the making”. Født i New Zealand og opvokset i Brisbane slog Jordan sig ned i London i 2015 og fandt hurtigt sig selv i et netværk af ligesindede individer og skabte venskaber der har affødt mange professionelle samarbejder. Han er en del af ”Are We Live” crewet med Tom Misch, Barney Artist og Alfa Mist, der arrangerer koncerter, laver podcasts og musik sammen. Jordan har skrevet, produceret og optrådt på fire tracks på Loyle Carners nye album (inklusiv hans nyeste single ‘Ottolenghi’ og ‘Loose Ends’ feat. Jorja Smith). Han har også fundet samme lidenskab for eksperimentering og rytme i hans hyppige samarbejde med Richard Spaven (trommeslager og don af den britiske jazz scene, der har samarbejdet med Flying Lotus, Jose James og Mala). Simon Green aka Bonobo inkluderede også et eksklusivt Dan Kye track på sit seneste "Fabric presents Bonobo" DJ mix og har tidligere har inviteret Jordan til at spille sammen med ham på Alexandra Palace i 2018.

Ud over Londons musikscene er der ingen tvivl om, at dybden og håndværket af Jordans musik er ved at få opmærksomhed verden over. Han joinede for nylig Chic grundlægger Nile Rodgers i studiet til en skrivesession, og efter hans show på Cape Town Jazz Festival sidste år kom Jordan af scenen og fandt Robert Glasper og Terrace Martin (producer for Kendrick Lamar, Snoop Dogg og Herbie Hancock) ventende på bagscenen for at rose ham for hans præstationer, og Martin tøvede heller ikke med at invitere ham til LA for at indspille sammen i sit studie.

På "Origin har Rakei opjusteret sine ambitioner og er mere selvsikker i den måde, han går efter at nå dem. Han laver sange der synes mere selvsikre i lysere farver, der beskæftiger sig med noget større end sig selv. Han kanaliserer den klassiske sangskrivning og musikalitet fra sine helte Stevie Wonder og Steely Dan, og stræber efter at overraske og skabe glæde med formen af hans arbejde, samt altid tilføre det den samme ubesværede sving og menneskelige feel, som han blev forelsket i da han lyttede til A Tribe Called Quest, Pete Rock og 9th Wonder.

Tidligere har han fået kritikerros og support fra FADER, Evening Standard og Mixmag, med playlist adds og sessions på tværs af BBC 6 Music, et # 2 Album of the Year på Gilles Peterson's Worldwide Awards, support fra R1s Annie Mac, Phil Taggart og 1Xtra's Mistajam og Jamz Supernova, plus NPR, KCRW MBE, COLORS Berlin og Boiler Room. Han har optrådt på ikoniske spillesteder og festivaler, herunder Glastonbury, Pitchfork Avant-Garde Block Party, SXSW, Pukkelpop, BBC Biggest Weekend 2018, spillede to udsolgte aftener på Ronnie Scott's, et DJ-sæt på Fabric (under hans Dan Kye-alias) og udsolgt amerikanske og australske headline turnéer.

Efter at have udsolgt sit kommende show på EartH Hackney på under en time, offentliggør Jordan Rakei sin største verdenstur til dato, herunder en koncert på det ikoniske Roundhouse i London.

http://jordanrakei.com

https://www.facebook.com/JordanRakei

http://instagram.com/jrakz

https://play.spotify.com/artist/24icoQNJSEWNu3XvqKBR68

http://soundcloud.com/jordan-rakei

http://youtube.com/jordanrakei

https://twitter.com/jordanrakei

Billetpriser: 175 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 3. maj kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.