Skip to main content

Popsangerinden BANKS kommer tilbage til Store VEGA på sin The III Tour

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2019 10:00 CEST

VEGA og Live Nation præsenterer

BANKS: THE III TOUR

11. NOVEMBER 2019

STORE VEGA

Efter sin anmelderroste koncert i Store VEGA for to år siden, der scorede 5/6 stjerner i Soundvenue, er BANKS klar til at gentage successen til efteråret.

BANKS, sangerinden/ sangskriveren/ produceren, laver dybfølt og nedtonet pop med skygger af moderne R&B. Hun startede med at skrive sange som teenager i hjembyen Tarzana, Californien, da en ven forærede hende et keyboard. I de unge år følte hun sig som to personer fanget i en krop. Hendes maniske skriblerier i soveværelset blev en dagbog hvor hendes hjerne kunne trippe ud og sangskrivningen blev et sted hvor hun kunne få afløb for følelsen af ensomhed og isolation. På ydersiden lignede hun en ganske almindelig teenager som af og til ville hænge ud med sine venner, men de to personligheder tørnede sammen inden i.

Hendes personlige dualitet fortsatte ind i voksenlivet og blev drivkraften bag BANKS’ første udgivelser. Det første fuldlængde album ’Goddess’ landede i 2014 og debuterede som nummer 12 på Billboard 200 listen. Det andet album ’The Altar’ fra 2016 fik også en stærk modtagelse og nåede nummer 17. Populariteten ledte til en fyldt koncertkalender og på support gigs for megastjernen The Weeknd fik BANKS et outlet til masserne. Alt gik godt, men i 2017 blev det pludselig for meget for BANKS. “I was just doing this for two years straight and then I was like, ‘I should go to therapy!” udtaler sangerinden.

BANKS trak stikket i de næste to år og lavede absolut ingenting. Til sidst kom hun ned på jorden igen og i stilheden havde hun opdaget at der er masser af plads til alle slags personligheder. I stilheden opdagede hun en masse uforløst skønhed og hun begyndte at udforske denne gråzone, sin dualitet og begyndte at arbejde sig hen imod selvaccept. Denne udforskning afspejles i BANKS’ kommende, tredje album med den simple titel ”III”. Et album der handler om overgangen fra at være teenager til at blive en vis dame og alle de barske skridt det kræver at nå derhen. Første udspil fra det kommende album er den synth-dominerede banger ”Gimme”, hvor BANKS folder sig ud i sin nye rolle som mægtig kvinde.

I forbindelse med udgivelsen af det nye album drager BANKS atter ud på landevejene på sin The III Tour, hvor hun kan opleves på dansk grund i Store VEGA 11. november. Et sted hun sidst besøgte i 2017, hvor hendes koncert scorede 5/6 stjerner i en anmeldelse i Soundvenue.

Billetpriser: 425 kr. + gebyr

Billetsalget starter 14. juni kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.

Der vil være presale for Live Nation Danmarks nyhedsbrevsmodtagere fra torsdag 13. juni kl. 10.00 (24 timer)

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.