Skip to main content

​Sara Omar tager på foredragstour med Lise Rønne

Pressemeddelelse   •   Mar 09, 2020 10:00 CET

​Sara Omar tager på foredragstour med Lise Rønne

Sara Omar tager på foredragstour med Lise Rønne

Ambitionerne er høje, når den prisvindende bestsellerforfatter besøger en række danske byer. I samtale med Lise Rønne sætter hun stærke emner på dagsordenen, fordi hun ønsker at inspirere publikum til at engagere sig i verden.

Med sine uafrystelige romaner har Sara Omar allerede sat gang i samtaler landet over. Nu drager hun selv ud og samtaler om de emner, som ligger hende på sinde: Misbrug, incest, glædesægteskab, flugt, frihed, kulturforskelle, religion, uddannelse, integration, menneskerettigheder m.v.

”Igennem aftenen vil jeg prøve at få folk til at smide deres angst og begynde at tænke, at de er en del af verden, og verden er en del af dem, og derfor kan de være med til at give frihed, retfærdighed og respekt til andre. For det fortjener alle,” siger Sara Omar og fortsætter:

”Det er mit håb at sætte fokus på mange af temaerne, som mine bøger skildrer, herunder den stærke vilje som ethvert menneske er i besiddelse af. At livet leves på trods af elendigheder. At kampen for skabelsen af et frit liv er den hårdeste, men mest betydningsfulde indre kamp. Og dele af min mission går også ud på at vise, at der er et liv på den anden side, når man har frigjort sig.”

Sara Omar får stærkt selskab og medspil af tv-værten Lise Rønne, der foruden at være en empatisk samtalepartner har en passion for litteratur – hvorfor hun er begyndt at studere litteratur ved Københavns Universitet.

”Sara er mindblowing på en scene. Hun er et hav af fortællinger og erfaringer og således et sjældent interessant menneske at være i rum med. Hun har en mission og nogle stærke budskaber, som hun brænder for at få ud over scenekanten. Jeg forventer, at publikum vil gå derfra med en totaloplevelse af følelser, farver, fortællinger og ikke mindst med masser af eftertanke,” siger Lise Rønne.

Sara Omar i 2017 med ’Dødevaskeren’ og fulgte i 2019 op med ’Skyggedanseren’. Begge romaner kredser om den unge kurdiske kvinde, Frmesk, der bliver udsat for fysisk og psykisk overlast i både sit hjemland og lande langt mod nord, efter hun er flygtet i håb om at finde et nyt og frit liv. Begge Sara Omars romaner har toppet bestsellerlisterne og modtaget en regn af anmelderstjerner. Hun blev kåret som Årets Kvinde af Magasinet ELLE og er blevet udråbt som Månedens forfatter flere måneder i træk. Desuden har Sara Omar modtaget en lang række priser for sit forfatterskab og sin rolle i den offentlige debat, herunder Læsernes Bogpris 2018, Menneskerettighedsprisen 2019 og De Gyldne Laurbær 2019.

Sara Omar vil i forbindelse med sin optrædener signere bøger.

Tourplan:

Bremen Teater, København: mandag 16. november kl. 20.00

Odense Congress Center, Odense: fredag 20. november kl. 20.00

Musikkens Hus, Aalborg: søndag 22. november kl. 19.00

Musikhuset Aarhus, Århus: mandag 23. november kl. 20.00

Bremen Teater, København: fredag 4. december kl. 20.00


Billetpriser:

Odense, Aalborg: 285 kr. + gebyr

København: PL1 305,- / PL2 285,- / PL3 250 kr. + gebyr

Aarhus: A 305,- / B 285,- / C 250 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 13. marts kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Presale for eksisterende Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere: torsdag 12. marts kl. 10.00 (23 timer). 

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.