Skip to main content

Takida kommer til Pumpehuset på deres 20 års jubilæumsturné

Pressemeddelelse   •   Sep 26, 2019 10:00 CEST

TAKIDA

5. FEBRUAR 2020

PUMPEHUSET

Det svenske hard rock band Takida kommer til Pumpehuset på deres 20 års jubilæumsturné.

Det svenske hard rock band Takida startede med at lave musik sammen i 1999. Det består af Robert Pettersson, Tomas Wallin, Mattias Larsson, Chris Rehn og Kristoffer Söderström. I 2006 sikrede de sig en pladekontrakt på baggrund af to demoer der skulle ende med at blive deres debutalbum ’Make You Breathe’. Efter gennembruddet udgav de efterfølgeren ’Curly Sue’ året efter og resten er historie.

Siden debuten har de indtaget positionen som et af de største rock-acts i Skandinaven. 2018 blev starten på et nyt kapitel for Takida, da de allierede sig med pladeselskabet BMG og udgav singlen ’Master’. Denne kollaboration resulterede i at bandet opnåede større international succes end nogensinde før, og spillede udsolgte shows for deres støt stigende fanbase, primært i Tyskland.

Efter en intens periode i studiet for at optage nye sange, fulgte Takida op med to nye singler inden de udgav deres 2019-album ’Sju’ i sommers. Et album hvor Takida endnu en gang understreger at de har evnerne til at lave rock-albums i verdensklasse med deres dynamiske og friske lyd. Vi glæder os til at fejre 20 års jubilæum med de svenske hard rockere i Pumpehuset.

Billetpriser: 200 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 27. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. 

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.