Skip to main content

The Minds of 99 annoncerer eneste koncert i 2020 i Telia Parken!

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2019 08:10 CET

The Minds of 99 annoncerer deres hidtil største koncert!

THE MINDS OF 99 I TELIA PARKEN LØRDAG 12. SEPTEMBER 2020

The Minds of 99 annoncerer deres eneste koncert i 2020!

The Minds of 99 annoncerer deres hidtil største koncert, når de 12. september 2020 spiller på hele Danmarks hjemmebane i Telia Parken.

”Vi har valgt ikke at spille festivaler eller andre koncerter i 2020. For en enkelt aften vil vi samle alle vores fans under et tag til ét Nationalt Event. Vi havde først tænkt at det rette sted ville være Østerbro Stadion. Men da der er EM i fodbold kunne det sgu ikke lade sig gøre. Så vi talte med Parken om det ville være muligt at skabe nogenlunde samme kapacitet derinde. Det lykkedes! Så nu stiller vi os ind på plænen i parken, som det andet danske band nogensinde og her vil vi sammen med vores fans, forhåbentlig skabe en af de største aftener i Minds historie.” – udtaler Niels Brandt

The Minds of 99 spiller i november en udsolgt arena-tour, hvor de blandt andet kommer forbi Ceres Arena i Aarhus og Royal Arena i København. De har spillet Orange Scene 2 gange. Northside, Tinderbox, Smukfest og mange andre festivaler flere gange. De vandt for nylig årets album til Danish Music Awards for Solkongen, og tidligere i år blev de tildelt statuetten for Årets Liveband af både Steppeulven og Gaffa Awards. Når The Minds of 99 spiller live, bliver der fra ung til gammel sunget med på hvert eneste ord – fordi sangene taler til os alle, hver for sig og sammen. Vi kan mærke dem og vi kan lide at dele dem med hinanden. Og med ny-klassikere som Alle Skuffer Over Tid, Hurtige Hænder, Stjerner På Himlen og Det Er Knud Som er Død på repertoiret, er der lagt op til en særdeles mindeværdig aften under taget på Danmarks nationalstadion d. 12. september 2020.

”Solkongen har som album været en kæmpe gamechanger for os. På baggrund af den og de to første albums samler vi nu næsten 30.000 mennesker i Ålborg, Århus, Odense og København her til november. Det er kæmpestort! Vi ved sgu godt at det at spille i Parken er et endnu større move, men vi er stadig sultne, vi udgiver ny musik allerede og derfor gør vi det. Vi kiggede hinanden i øjnene og blev enige om, at det er den oplevelse vi har lyst til at dele med vores publikum næste år. Det er ikke mange gange i karrieren, man har muligheden for at tage sådan en beslutning. Nu har vi gjort det og nu må vi se hvor dumt eller klogt det er. Det er noget af en opgave, men vi bliver klar.” – fortæller Niels Brandt

Følg The Minds of 99: Themindsof99.com || Facebook.dk/themindsof99 || instagram.com/themindsof99

For interview forespørgsler kontakt: Ole Nørup, ole@thebank.dk

Billetpriser: Golden Circle 650,- /PL1 650,- / PL2 420,- / PL2U (stå) 420,- / PL3 270 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 8. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Presale for The Minds of 99s nyhedsbrevsmodtagere og SAS EuroBonus medlemmer: onsdag 6. november kl. 10.00 (47 timer). læs mere på www.sasmembersonly.dk

Presale for Jyske Bank kunder og Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere: torsdag 7. november kl. 10.00 (23 timer). Læs mere på www.jyskebank.dk/musikken og livenation.dk

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.