Pressemeddelelse -

MAN lancerer Frontrudeforsikring til lastbiler

Blandt de hyppigste skader på lastbiler er ødelagte frontruder som følge af stenslag eller revner. Det er en bekostelig affære at udskifte en hel frontrude, men for MAN-kunder er der nu en attraktiv og billig løsning: MAN Frontrudeforsikring.

MAN Frontrudeforsikring kan tegnes som supplement til en allerede eksisterende serviceaftale. Kunden holdes skadesløs ved stenslag eller større skader, der kræver udskiftning af frontruden. Frontrudeforsikringen koster fra beskedne kr. 142 kr. + moms pr. måned uden selvrisiko og er en smule dyrere for lastbiler med assistancesystemer, hvor prisen er 225 kr. pr. måned. For det beløb sikres kunden mod ubehagelige omkostninger:

  • Gratis reparation af stenslag på aut. MAN-værksted
  • Ingen selvrisiko ved komplet udskiftning af forrude
  • Udskiftning til original MAN frontrude med optimal pasform, kvalitet og fabriksgaranti
  • Frontrudeforsikringen dækker også i udlandet på aut. MAN Truck & Bus-værksted

Forsikringen kan tegnes som tilvalg ved indgåelse af alle typer MAN-serviceaftaler (Comfort, ComfortPlus, ComfortSuper og Comfort 3+). Forsikringen kan også tilbydes i kombination eksisterende kontrakter (dog med min. 12 måneders løbetid). Hvis der er tale om en brugt lastbil med eksisterende serviceaftale, skal kunden forbi et MAN-værksted, så frontrudens stand kan kontrolleres inden kontraktindgåelse.

Frontrudeforsikringen tilbydes i samarbejde rudespecialisterne fra hos Dansk Glasforsikring A/S og Dan-Glas A/S. Det har dog ingen praktisk betydning for MAN-kunden, der blot skal kontakte nærmeste MAN-værksted, når skaden er sket. Herefter overtager MAN alt arbejde med anmeldelse, udbedring og afregning for frontrudeskaden.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • lastbil
  • man
  • man truck & bus
  • man.dk
  • mantruckandbus
  • transport
  • truck
  • forsikring
  • frontrudeforsikring
  • claus lindholm

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67