Pressemeddelelse -

Ny stærk MAN forhandler i Nordjylland. MAN indleder spændende samarbejde med Uggerhøj koncernen

  • MAN fortsætter sin strategi med at trimme MAN forhandlernetværket. Målet er at stå endnu stærkere i Nordjylland
  • MAN sælger sin filial i Svenstrup, lige syd for Aalborg, til Uggerhøj koncernen
  • MANs autoriserede servicepartner Poul A. Olesen A/S, med afdelinger i Frederikshavn, Hjørring og Thisted, fusioneres ind i det nye MAN Nordjylland A/S.


Ny opsigtsvækkende forhandleraftale skal sikre yderligere vækst og mere nærhed i Nordjylland

I arbejdet med at kunne tilbyde kunderne den bedst mulige service i Nordjylland, har MAN indgået et både spændende og opsigtsvækkende samarbejde med Uggerhøj koncernen, for at komme endnu tættere på kunderne.

Hos MAN er man overbevist om at den, især i Nordjylland, meget stærke og kendte bilkoncern Uggerhøj, med forretninger i 8 byer i Jylland og med hovedsæde i Frederikshavn, er den helt rette partner til at sikre MAN yderligere vækst i Nordjylland. Dette skal ske igennem et stort lokal kendskab og nærhed til kunderne.

Ansvarlig for udvikling af MANs forhandlernetværk Thomas Skousgaard udtrykker det således: Beslutningen om at indgå et samarbejde med en ny forhandler, er helt i tråd med MANs strategi, om at udvikle et endnu stærkere netværk i Danmark, til glæde for vores mange kunder. At valget er faldet på Uggerhøj er ikke en tilfældighed, da de med deres yderst professionelle og kompetente tilgang til person- og varebilsmarkedet, har bevist at de kan løfte opgaven. Kundetilfredshed er et vigtigt parameter hos MAN og her kan vi sikkert også tage ved lære af personbilbranchen, så vi ser frem til at komme i gang med samarbejdet.


Autoriseret MAN forhandler med fire filialer

Hos MAN er man bevidst om, at skal der opnås succes med at drive et moderne MAN bilhus, med salg og service af både lastbiler, varebiler og busser, og konstante krav til investering i både anlæg og varelager samt kundetilfredshed, så kræves der et vist økonomisk fundament, ligesom alle stordriftsfordele skal kunne udnyttes.

For at sikre, at de rette betingelser for succes er til stede, har MAN valgt at sælge sin filial i Svenstrup, lige syd for Aalborg til Uggerhøj koncernen, der samtidig også fusionerer med serviceværkstederne i Poul A. Olesen A/S, som har afdelinger i Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Derved kommer MAN Nordjylland A/S, som den nye MAN forhandler kommer til at hedde, allerede fra start til at blive en stor MAN forhandler med fire afdelinger, placeret geografisk i hele Nordjylland.

Sten Uggerhøj, Direktør for Uggerhøj koncernen glæder sig til at komme i gang: Vi har igennem 65 år solgt personbiler af forskellige mærker til vores kunder i hele Nordjylland. Vi har stor erfaring i at drive bilforretning og glæder os til nu at udvide aktiviteterne til også at omfatte lastbiler, varebiler og busser. Vi mener at vi kan overføre vores erfaring og vores værdier om god kundeservice til vores nye selskab MAN Nordjylland A/S, der skal drive lastbilforretningerne. At investere i hele fire nye lastbilhuse har været en stor beslutning for os og en ikke helt ubetydelig investering. Derfor går vi 100 procent efter at lykkedes. Vi glæder os til at tage imod vores nye kollegaer samt nuværende og kommende last- og varebilskunder.

Direktør Carl Henrik Houmann i Poul A. Olesen A/S udtaler samtidig: Vi glæder os til at blive en del af en større koncern i Nordjylland og til at arbejde sammen med Uggerhøj Koncernen. Vores fælles kompetencer inden for salg og service og et stærkt lokalkendskab vil gøre MAN endnu stærkere i Nordjylland.


MAN fortsætter arbejdet med at trimme forhandlernetværket

Med det klare formål, at kunne betjene de mange danske MAN kunder på bedste vis, arbejder MAN Danmark konstant på at trimme forhandlernetværket. For ca. et halvt år siden var MAN på opkøb i hovedstadsområdet og ændrede det tidligere Nyscan domicil til en stærk MAN forretning. Nu handler strategien så om at sælge, men målet er det samme: At sikre øget vækst.


Opstart

Efter planen sker overdragelsen af de fire MAN forretninger per 1. december 2018.

MAN Nordjylland A/S vil fremover beskæftige ca. 50 medarbejdere i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Både værkstedspersonale og salgskonsulenterne har stor erfaring med at servicere MANs mange kunder i Nordjylland.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • man tgx
  • man tge
  • aftersales
  • man truck & bus danmark a/s
  • man truck & bus
  • mantruckandbus
  • man originale reservedele
  • eftermarked
  • bus
  • varebil
  • van
  • man tgm
  • man lastbiler
  • man varebil
  • man van
  • claus lindholm
  • man
  • man nordjylland a/s
  • sten uggerhøj
  • uggerhøj

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67