Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på IAA - Den nye MAN TGE - en transporter i MAN-kvalitet

  • MAN er nu full-range-udbyder
  • Vægtklasser fra 3.000 – 5.500 kg og op til 3.500 kg anhænger kapacitet (RWD)
  • Chassis, dobbelt kabine, kassevogn og kombi
  • Op til 18,3 kubikmeter lastrum
  • 2-liters motorer fra 102 HK til 177 HK
  • Nødbremseassistent EBA (Emergency Brake Assist) er standardudstyr
  • Service døgnet rundt

Den nye MAN TGE er den første bil i transporterklassen fra det traditionsrige mærke fra München. Programmet, der tidligere begyndte ved 7,5 tons, starter nu ved 3,0 tons tilladt totalvægt. Den nye MAN TGE er et ægte erhvervskøretøj, der appellerer til brugere, som i mange år har nydt godt af transporterens større brødre i form af tunge lastbiler til deres professionelle arbejde. Specielt uddannede sælgere vil sikre, at TGE-kunder får en skræddersyet løsning også i dette segment.

Full-range-udbyder

Med et modelprogram, der strækker sig fra 3,0 til 250 tons totalvægt har MAN udviklet sig til full-range-udbyder, når det gælder om at tilbyde den helt rigtige løsning til enhver transportopgave. Med den nye TGE udvider MAN hele sin traditionelle, kundeorienterede service fra lastbilsegmentet til transporterklassen. Her er det altid den bedste løsning for kunden, der er i fokus. Specialuddannede medarbejdere sikrer kompetent og saglig rådgivning. Mange års erfaring og et perfekt samarbejde med opbyggerne er lige så selvfølgeligt som et tæt samarbejde med de enkelte kunder. Samarbejdet mellem kunde, opbygger, salg og service resulterer i køretøjer, der giver den maksimale nytteværdi i løbet af deres levetid. Målgrupperne for den ny MAN-transporter er bl.a. logistik- og byggebranchen, men også specifikke krav fra håndværksbranchen og selskaber inden for personbefordring kan opfyldes med det nye, lette MAN-erhvervskøretøj. Fælles for alle anvendelsesområder er, at den nye MAN TGE brillierer med den laveste TCO (Total Cost of Ownership dvs. totalomkostningerne i ejertiden) i kraft af klassens laveste luftmodstandsværdi på 0,33, det laveste brændstofforbrug samt lave omkostninger til service og vedligeholdelse.

Masser af plads og høj nyttelast

Karrosserityperne strækker sig fra lukkede kassevogne over kombimodeller med sideruder til chassiser med kort førerhus og dobbeltkabine. Sidstnævnte kan også leveres med en lang række fabriksmonterede opbygninger. Den nye MAN TGE leveres i tre akselafstande, tre taghøjder og tre længder. Længden af kassevognene strækker sig fra 5.983 mm over 6.833 mm og til den 7.388 Millimeter lange MAN TGE med stort overhæng bag. Højderne andrager 2.340 mm, 2.575 mm og 2.800 millimeter. Den største kombination af målene giver et rumindhold på 18,3 kubikmeter i lastrummet. Mht. til totalvægt starter MAN TGE-serien allerede ved 3,0 tons, og den øvre grænse ligger ved 5.5 tons. Nyttelasten for 3,5 tons versionen er imponerende, idet den går helt op til 1,5 tons.

For det danske marked er det især interessant at MAN TGE kan trække en 3.500 kilos trailer og anhænger

Alsidige og økonomiske drivliner

Drivaggregaterne er tilsvarende alsidige. Alt efter totalvægten leveres bilerne med forhjulstræk, baghjulstræk eller firehjulstræk, og der kan vælges mellem en 6-trins manuel gearkasse og en 8-trins automatgearkasse. MAN TGE er udstyret med en helt ny generation af dieselmotorer. Disse motorer vil sikre lang levetid og høj driftsikkerhed. Denne 4-cylindrede motor er udviklet specielt med henblik på de krævende betingelser, som erhvervskøretøjer skal opfylde. Lavt brændstofforbrug og robusthed var nøglebegreber i udviklingen, og disse egenskaber betyder, at MAN TGE sætter nye standarder for både økonomi og miljøvenlighed. Motoren på 1.968 cm3 leveres i versioner på 75 kW/102 HK, 90 kW/122 HK, 103 kW/140 HK og 130 kW/177 HK.

Komfortabelt og praktisk interiør

Bag rattet i MAN TGE får chaufføren en perfekt arbejdsplads. Talrige, gennemtænkte aflæggemuligheder bidrager til, at chaufføren kan udføre arbejdet både effektivt og bekvemt. Førerstolen leveres i fire versioner, der alle er optimalt udformet til høj langturskomfort og fin sidestøtte, så her lades ingen ønsker åbne. Sæderne er naturligvis betrukket med de samme slidstærke og gennemprøvede stoffer, som MAN benytter i lastbilerne, hvilket garanterer lang levetid.

Maksimal sikkerhed med assistentsystemer

Nødbremseassistent EBA (Emergency Brake Assist) er standardudstyr, og dermed giver MAN et væsentligt bidrag til trafiksikkerheden. Hertil kommer, at afstandssensorer overvåger afstanden til den forankørende og hjælper med til at forkorte bremselængden. Den integrerede City-nødbremsefunktion bremser automatisk bilen ved lav fart og mindsker dermed en af de hyppigste årsager til uheld, minimerer stilstandstiden og reparationsudgifterne, ligesom den forøger restværdien.

Bakassistenten, der fås som ekstraudstyr, letter manøvreringen f.eks. når man skal ud fra en P-bås. Desuden kan man aktivere en påhængsassistent-funktion ved behov. Den elektromekaniske servostyring hjælper med kontrastyring, når det kræves som f.eks. ved kraftig sidevind.

Afstandstempomaten sikrer god komfort og høj sikkerhed ved motorvejskørsel. Træthedsassistenten og multikollisionsbremsen er yderligere sikkerhedsfaktorer; sidstnævnte forhindrer, at bilen kolliderer med andre trafikanter eller forhindringer i tilfælde af en ulykke.

Fremragende service

Den nye modelserie nyder naturligvis også godt af den professionelle MAN-service. Den er kendt for hurtig hjælp, også uden forudgående aftale med værkstedet, særdeles hurtig assistance i nødstilfælde, også i weekender og om natten, samt udvidede åbningstider. Serviceydelserne dækker naturligvis det komplette køretøj, og der kan tegnes fleksible vedligeholdelses- og servicekontrakter. Det hele afrundes med udvidede garantiydelser, mobilitetsgaranti samt en 24-timers nødservice.

Herudover tilbyder MAN skræddersyede finansielle serviceydelser, der letter arbejdet for både flådechefen og ejeren ved køb og i køretøjets levetid.

Digitale varebilsløsninger

Men det er ikke alt. Døgnservice og fuldstændig styr på bilens tilstand er faktorer, der bliver vigtigere og vigtigere for virksomhedernes succes. Først når ejeren ved, hvor hans køretøjer befinder sig, kan han skabe det maksimale udbytte af sin virksomhed. En helt ny flådestyringsløsning, der er enestående i transporterbranchen, indsamler og systematiserer en lang række driftsdata, der bearbejdes og præsenteres i en række digitale servicepakker. Disse tjenester, der giver større værdi, leveres fra fabrikken eller efterfølgende, og de kan f.eks. informere om vedligeholdelsestilstanden og tilgængeligheden for vognparken.

Præsentation og salg i Danmark

Produktionen af den nye MAN TGE begynder i april 2017. Markedsintroduktionen i Tyskland, Østrig og Schweiz samt i Holland sker 2 måneder senere. I andre europæiske lande leveres den nye MAN i løbet af efteråret 2017.

For Danmark forventes markedsintroduktionen at se ske med premiere på Transport 2017 i Herning - marts 2017 og med efterfølgede salgsstart til september 2017

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • iaa
  • transport
  • mantruckandbus
  • man.dk
  • man truck & bus
  • man
  • man tge
  • varebil
  • van

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67