Skip to main content

Danske priser på den ny G-Klasse

Pressemeddelelse   •   Mar 28, 2018 09:00 CEST

Den ny G-Klasse kan nu bestilles i Danmark

Den ny G-Klasse har undergået den største forandring i modellens næsten 40-årige historie. Nu præsenteres de danske priser, og G-Klassen kan allerede nu bestilles til priser fra 2.183.980 kr.

Fra oprindeligt at være en rendyrket terrænbil har G-Klassen i løbet af sin usædvanligt lange levetid udviklet sig til en luksuriøs og effektstærk, moderne SUV med fokus på både komfort, plads og design. I den ny version er G-Klassen eksempelvis blevet fem cm længere og hele 13 cm bredere.

Blandt de tydeligste udvendige ændringer på den ny G-Klasse er den nye front samt opdaterede for- og baglygter. Til trods for, at G-Klassen er helt ny, er det klassiske design og bilens karismatiske DNA bevaret. Det kommer især til udtryk ved, at detaljer som de markante dørhåndtag samt blinklysene på oversiden af forskærmene er bibeholdt. Den ny G-Klasse har samtidig fået komplet nyt interiør i samme luksusniveau som i S-Klassen. Her er bl.a. Widescreen-cockpit med dobbelt 12,3” skærme, mens betjeningsknapperne til differentialespærrerne er placeret centralt i instrumenteringen.

Trækkrog og Parkeringspakke med bakkamera er standardudstyr sammen med læderindtræk, MULTIBEAM LED forlygter og multimediasystemet COMAND Online, der tilsammen sikrer komfort og performance i topklasse.

Indledningsviskommer G-Klassen til Danmark i to benzinudgaver:

G 500 med 422 hk (610 Nm) med 9G-TRONIC automatgear. Priser fra 2.183.980 kr.

Mercedes-AMG G 63 med hele 585 hk (850 Nm) med AMG SPEEDSHIFT TCT 9G automatgear. Priser fra 2.983.980 kr.

Til efteråret udvides modelprogrammet med dieseludgaven G 350 d.

Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.