Gå til indhold
Den ny E-Klasse hæver barren

Pressemeddelelse -

Den ny E-Klasse hæver barren

Den ny E-Klasse byder på et gennemført opdateret design, en lang liste over standardudstyr samt en revolutionerende ny digital kabine, der hæver niveauet for komfort og sikkerhed. Priserne begynder ved 614.900 kr. for sedanversionen med benzin- eller dieselmotor, mens plug-in hybriden med benzin- eller dieselmotor fås fra 629.900 kr.

E-Klassen har alle dage været garant for sublim komfort, overbevisende dynamik og gennemført design. Og med et opdateret og endnu mere sportsligt designudtryk, en endnu længere liste over standardudstyr samt en komplet digital kabine fører den ny E-Klasse stafetten videre i overlegen stil og sætter tyk streg under Mercedes-Benz’ filosofi om, at kun det bedste er godt nok.

Intelligent og veludstyret
Den opdaterede linjeføring kommer især til udtryk i motorhjelmens muskuløse ‘power domes,’ som fremhæver det atletiske udtryk sammen med de nye lygter, som både er blevet smallere og mere udtryksfulde.

Standardudstyret omfatter blandt andet det intuitive og intelligente infotainmentsystem MBUX, komplet digitalt cockpit med to store 12,3-tommers skærme, det helt nye digitale rat, der fornemmer berøring, LED High Performance forlygter med automatisk nedblændingsfunktion, færdselstavleassistent, navigation med Live Traffic Information og naturligvis automatgearkassen 9G-TRONIC.

Mulighederne for ekstraudstyr er vanen tro næsten endeløse og inkluderer eksempelvis luftundervognen AIR BODY CONTROL, førerassistentpakken, Burmester surroundsound-system, avancerede MULTIBEAM LED forlygter og den ikoniske AMG-designlinje, der løfter det sportslige udtryk yderligere med AMG bodystyling, 18” AMG letmetalfælge og AMG sportsrat i nappalæder.

E-Klasse Plug-in Hybrid
Priserne begynder ved 614.900 kr. for sedanversionen E 200 med benzinmotor og 197 hestekræfter eller E 220 d med dieselmotor og 194 hestekræfter. Foretrækker man stationcar, begynder priserne ved 649.900 kr. for E 200 eller E 220 d.

Den ny E-Klasse fås også som plug-in hybrid, og her begynder priserne ved 629.900 kr. for benzin-plug-in hybriden E 300 e sedan eller diesel-plug-in hybriden E 300 de sedan. Begge modeller præsterer op til 53 kilometer på ren strøm, og elmotorens 122 hestekræfter suppleres enten af en benzinmotor på 211 hestekræfter eller en dieselmotor på 194 hestekræfter.

E 300 e stationcar med benzinmotor kører op til 49 kilometer på en opladning, mens E 300 de stationcar med dieselmotor kører op til 50 kilometer på en opladning. Begge modeller fås fra 664.900 kr.

Den ny E-Klasse kan opleves som sedan og stationcar hos Mercedes-Benz forhandlere i hele Danmark.

Læs mere om den ny E-Klasse her.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.