Gå til indhold
Eldrevet businessclass for hele familien

Pressemeddelelse -

Eldrevet businessclass for hele familien

Konceptbilen Mercedes-Benz Concept EQV blev i sidste uge præsenteret på Geneva Motor Show og er intet mindre end verdens første elektriske premium-MPV. Men konceptbilen er ikke blot en ambitiøs vision for fremtiden, for allerede på efterårets motorshow i Frankfurt, IAA, vil det første produktionsklar eksemplar blive vist frem.

Plads er der masser af i Concept EQV, der fås med syv eller otte pladser, som både kan omplaceres eller helt tages ud. Og det giver nærmest uanede muligheder for at udnytte bilens fulde potentiale, da samme bil på den måde kan tjene som VIP-shuttle om aftenen og som varebil i løbet af dagen.

Elektricitet tilføjer en helt ny dimension til bilens komfort. Elmotoren leverer 204 hestekræfter, og dermed er der garanti for rigeligt kraftoverskud og samtidig silkeblød kørsel og et naturligt, lavt støjniveau.

Lithium-ion-batteriet giver bilen en rækkevidde på op til 400 kilometer mellem hver opladning. Og da selve batteriet er placeret under gulvet, er pladsen i kabinen upåvirket, ligesom bilens tyngdepunkt er lavt. Batteriet kan oplades enten via en af de efterhånden mange offentlige ladestandere, gennem en wallbox hjemme i indkørslen eller ved en af de særlige stærkstrømsopladere, der gør det muligt at lade op til 100 kilometers strøm på kun et kvarter!

Designmæssigt trækker Concept EQV tråde til søsterbilen V-Klasse såvel som den ny EQC, hvilket især kommer til udtryk i LED-listen på bilens front, der med al tydelighed understreger bilens futuristiske DNA. Indenfor udstråler kabinen behagelig, progressiv luksus, som det kendes fra Mercedes-Benz, og føreren kan naturligvis nyde godt af infotainmentsystemet MBUX – Mercedes-Benz User Experience – som både benytter kunstig intelligens og Augmented Reality til at optimere kørsel og komfort. Og præcis som det kendes fra EQC, arbejder navigationen aktivt med at oplyse om tilgængelige ladestationer langs ruten.

Se mere af Concept EQV her:

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.