Gå til indhold
Mercedes-Benz fejrer 10 år med rekordhøjt salg

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz fejrer 10 år med rekordhøjt salg

Med 12.086 indregistrerede biler og en markedsandel på 5,4 pct. ved udgangen af 2019 markerer det forgangne år det tiende i træk med rekordsalg hos Mercedes-Benz. Væksten drives især af A- og B-Klassen samt CLA.
 
De danske Mercedes-sælgere har haft rygende travlt i 2019, hvor der er blevet indregistreret 12.086 biler på hvide plader. Det skaber stolthed hos salgschef for personbiler i Danmark, Simon Lindegaard:

”Det gør mig utroligt stolt at kunne konstatere, at vi hos Mercedes-Benz sætter rekordsalg for tiende år i træk. Det er en kæmpe cadeau til alle i organisationen og i forhandlerleddet, at vi slutter året så flot af. Danskerne har taget utroligt godt imod de nye modeller – både hos privatkunderne og firmabilsbrugerne,” siger Simon Lindegaard.

Varieret vækst
Årsagen til resultatet skal findes på tværs af modelprogrammet, hvor især den nye CLA og B-Klasse står noteret som årets højdespringere med et øget salgstal på henholdsvis 45 % og 41 %. Men også A- og C-Klassen klarer sig godt:

”Sammensætningen af modelprogrammet gør, at vi kan tilbyde noget til alle slags kundegrupper. Det er vigtigt at kunne matche individuelle præferencer på tværs af et bredt udvalg af modeller til forskellige priser. Kombineret med sælgernes store indsats for at give kunderne de bedste oplevelser hver dag, kan vi nu med stolthed se tilbage på et 2019 med en sund vækst og samtidig glæde os til 2020,” siger Simon Lindegaard.

Satser stort på EQ
EQ står for Electric Intelligence og er Mercedes-Benz’ elektriske brand, som indbefatter både de såkaldte ”milde hybrider”, plug-in-hybrider og de fuldt elektriske modeller, hvor EQC blev lanceret i 2019 som den første af en lang række elektriske alternativer – ét for hvert segment er ambitionen:

”Det er super spændende at være en del af bilbranchen i disse år. Store forandringer er på vej, og for os betyder det blandt andet, at vi i 2020 kommer til at fokusere endnu mere på EQ-modellerne, som vi oplever en enorm efterspørgsel efter. Her kommer vi blandt andet til at lancere den næste fuldt elektriske model, EQA, og kunderne kan også se frem til en lang række af øvrige nyheder. Det bliver absolut et meget spændende år for os,” slutter Simon Lindegaard.

FAKTA

  • Salget af Mercedes-Benz biler på hvide plader går 5 pct. frem, når man sammenligner indregistrerede biler i 2019 med 2018
  • Mercedes-Benz havde ved udgangen af 2019 en markedsandel på 5,4 pct.
  • Salget af B-Klasser steg med 41 pct. sammenlignet med året før
  • Salget af CLA steg med 45 pct. sammenlignet med året før
  • I 2019 indregistrerede Mercedes-Benz 2.928 A-Klasser på hvide plader
  • I 2019 indregistrerede Mercedes-Benz 3.458 C-Klasser på hvide plader

Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.