Gå til indhold
​​​Ny Sprinter holder Mercedes på toppen i 2018

Pressemeddelelse -

​​​Ny Sprinter holder Mercedes på toppen i 2018

2018 blev et godt år hos Mercedes-Benz varebiler, som igen sluttede året som nummer et i Sprinter-segmentet – ikke mindst takket være sit høje niveau af standardudstyr.

2.115 kunder fik i løbet af 2018 indregistreret deres ny Sprinter, som leveres med et uhørt højt niveau af standard udstyr, hvilket er noget, der giver genlyd hos kunderne:

”Vi er naturligvis stolte og glade, når så mange kunder vælger vores biler. Vi hører mange positive tilbagemeldinger om mulighederne for at tilpasse bilen til individuelle behov og udstyre den efter egne ønsker. Kombineret med et bredt motorudvalg og et højt niveau af standardudstyr, er den ny Sprinter en stærk løsning,” siger Louise Klink Raaschou, som er salgschef for Mercedes-Benz varebiler i Danmark.

Med 2.115 solgte Sprintere i 2018, placerer bilen sig øverst i segmentet med en markedsandel på hele 20,5 pct.

Mercedes leverer til Forsvaret
Foruden succesen i Sprinter-segmentet, leverede Mercedes-Benz desuden 264 Vito’er til Forsvaret i 2018.


 
”Det er super vigtigt at vinde denne type udbud af flere årsager: Selvfølgelig er der det salgsmæssige resultat, men det handler i høj grad også om signalværdien, når en så professionel og grundig organisation som Forsvaret vælger dit tilbud. For denne type kunder handler det om god service, totaløkonomi og driftssikkerhed, hvilket vi kan levere”, siger Louise Klink Raaschou.

Læs mere om ordren her.
 
Sænker ikke farten i 2019
Med 70 solgte X-Klasser er der heller ingen tvivl om, at kunderne tog godt imod den første ”rigtige” pick-up fra Mercedes-Benz. Ikke mindst versionen med V6-motor har været genstand for stor interesse blandt kunderne. 



Samtidig blev de største flådekunder koblet op på Mercedes Pro Connect portalen, som giver professionelle kunder et overblik over bilens drift, hvilket gør flådestyring og vedligeholdelse meget lettere. Men der er ikke udsigt til, at Mercedes sætter farten ned i 2019:

”Selvom det på mange fronter har været et fantastisk år i 2018, så fortsætter vi for fuld fart til næste år. Her vil vi henvende os til helt nye segmenter med et stærkt tilbud på erhvervsleasing af Vito til vejledende priser fra kun 1.395 kroner om måneden. Samtidig ser jeg et endnu større potentiale i den forhjulstrukne variant af Sprinteren. Dertil kommer nogle virkelig spændende produktnyheder i en ny V-Klasse samt eVito, som bliver yderst interessant at følge,” siger Louise Klink Raaschou.

FAKTA

  • Sprinter nåede i 2018 en markedsandel i sit segment på 20,5 pct. og beholder dermed sin position som markedsleder*
  • Mercedes-Benz indregistrerede i løbet af året 70 stk. X-Klasser, som er den første rigtige pick-up fra Mercedes.

*Opgørelsen medregner kun såkaldte ”pure vans” og altså ikke personbiler ombygget til varebiler.


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.