Skip to main content

Genkender du disse mænd, som stod bag et tyveri i Ikast?

Nyhed   •   Apr 10, 2018 15:17 CEST

En 23-årig kvinde fik stjålet mobil og mastercard, da hun den 28. marts 2018 handlede i Føtex, Rådhusstrædet 10, 7430 Ikast. Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmændene ved hjælp af overvågningsbilleder fra en nærtliggende hæveautomat, hvor  mastercardet efterfølgende blev anvendt.

Der sker jævnligt, at tyve ser deres snit til at stjæle punge og betalingskort fra borgere i Midt- og Vestjylland. En 23-årig kvinde blev udsat for et sådant tyveri den 28. marts 2018 kl. ca. 11:15, da hun handlede i Føtex, Rådhusstrædet 10, 7430 Ikast.

Kvinden havde hun betalt med mastercard, hvorefter hun lagde sin mobiltelefon med mastercard oven på sin søn, der sad i barnestolen i indkøbsvognen. Først da hun kom hen til sin bil opdagede hun, at mobiltelefon med mastercard var stjålet.

Kortet blev umiddelbart derefter anvendt til hævning af kontanter i en nærliggende hæveautomat. Der er overvågningsfotos fra hæveautomaten, og Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu billeder derfra i håb om, at en borger kan genkende de to gerningsmænd.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114. Oplys gerne journalnr. 4100-76151-00329-18 ved henvendelser.