Skip to main content

Undgå uønsket besøg i vinterferien

Nyhed   •   Feb 09, 2017 10:58 CET

Er du som mange andre ved at pakke skiene med planen om at drage på en velfortjent vinterferie – og har du overvejet, om din bolig er et ”tag-selv-bord”, når du forlader det?


Her er der nogle gode råd til hvordan man kan forebygge indbrud i hjemmet:


• Få huset til at se beboet ud, når du ikke er hjemme.
• Lad lyset være tændt og få naboen til at holde øje og evt. parkere en bil i indkørslen.
• Få din nabo til at smide affald i din skraldespand, tømme din postkasse eller rydde sne, så huset ser beboeligt ud.
• Sørg for god belysning i og omkring huset, så tyven har svært ved at komme ind uden at blive set. Du kan fx købe nogle tænd/sluk-ure.
• Lås døre og vinduer forsvarligt og sørg for at værdifulde ting ikke kan ses udefra.
• Lås skuret og ryd op i haven, så der ikke ligger redskaber fremme, som en evt. indbrudstyv kan bruge som værktøj.
• Lad vær med at annoncere på sociale medier, at du er på ferie eller væk fra hjemmet.
• Tilmeld dig Nabohjælp på nabohjælp.dk. Nabohjælp forebygger op til hvert fjerde indbrud, og det tager blot 5 minutter at tilmelde sig.
• Mærk dine ting med DNA-væske og skilt med det.


Om DNA-væske: Hvis uheldet er ude og indbrudstyven har været på besøg – så er politiets DNA-lygter et stærkt redskab der gør det lettere for politiet at genkende stjålne genstande. Det kræver dog at du som borger mærker dine ejendele med DNA-væske. DNA-væske er usynlig for det blotte øje, men træder tydeligt frem, når der lyses på det med DNA-lygterne. DNA-væske kan købes hos de fleste forsikringsselskaber og byggemarkeder.

Kontaktoplysninger
Kontakt vicepolitiinspektør Ralf Hove Larsen, tlf. 72 58 30 88


Se flere gode råd om, hvordan du sikrer din på bolig på www.stopindbrud.dk