Skip to main content

EFTERLYSNING: Bedrageri med anden persons dankortoplysninger

Pressemeddelelse   •   Feb 07, 2017 09:23 CET

En person har via nethandel bestilt et sæt højttalere til ca. 10.000 kr. Ved købet angav han et navn på en person i Skjern og varerne skulle afhentes på postekspeditionen hos Kiwi i Skjern.

Men varerne blev betalt med dankortoplysninger tilhørende en person, der ikke har noget med købet at gøre. Der er sket lignende køb via nethandel andre steder i landet, idet der er forbindelser til Aalborg, Skanderborg og København.

De bestilte varer blev den 11. januar 2017 kl. 15:25 afhentet som bestilt hos Kiwi i Skjern af en person, der ikke talte dansk. Herfra er der fotos fra forretningens overvågning, og der offentliggøres derfor billeder af den person, der afhentede de bestilte varer.

Såfremt nogen kan genkende personen på billedet, bedes man kontakte politiet på tlf. 114.

Kontaktperson hos Politiet er Bjarne Højgaard, Lokalpolitiet i Skjern, tlf. 7258-2509.