Skip to main content

Julegaver på nettet - undgå at blive snydt

Pressemeddelelse   •   Dec 03, 2015 14:20 CET

Rigtig mange danskere køber efterhånden deres julegaver på nettet.

I takt med den stigende detailhandel på nettet oplever flere og flere desværre også at blive snydt i forbindelse med en nethandel. Det kan f.eks. være ved:

  • falsk firma/hjemmeside, der ”stjæler” kreditkort- eller kontooplysninger
  • bestilte varer, som aldrig dukker op, eller 
  • varer, der ikke svarer til det bestilte 

Inden du handler på nettet, er det en god ide at se firmaets hjemmeside efter i sømmene. En seriøs virksomhed vil normalt lægge en række oplysninger ud - om sig selv, om varerne, om handelsvilkår o.s.v.

  • Tjek virksomhedens hjemmeside og se, om du få de nødvendige oplysninger.
  • Kontrollér at hjemmesiden giver dig de lovbefalede oplysninger, f.eks. om din fortrydelsesret og sælgers kontaktoplysninger
  • Betal med betalingskort og tjek om overførslen er krypteret  
  • Betal aldrig forud med bankoverførsel, check og lignende  
  • Tjek leveringstiden – kan varen nå frem i tide?  
  • Kontrollér varen straks ved modtagelsen.  
  • Hvis du fortryder, så overhold fristen og få kvittering for, at varen er returneret  
  • Tjek dine kontoudtog 

Det er også en god ide at se efter e-mærket, da det indikerer, at hjemmesiden er vurderet til at være lovlig og etisk forsvarlig. Hvis du handler i udlandet, skal du endvidere være opmærksom på, at der kan komme efterregning på moms og told. 

På Konkurrence- og forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk kan du finde mange flere oplysninger og gode råd om e-handel.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker alle en rigtig god julehandel 

Med venlig hilsen 

Det Kriminalpræventive Sekretariat 

mvjyl-dks@politi.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument