Skip to main content

PRESSEMEDDELELSE: Anholdelse i brandsag - og nu drabssag fra Videbæk

Pressemeddelelse   •   Jan 07, 2016 09:21 CET

Midt- og Vestjyllands Politi har siden nytårsaften gennemført en massiv efterforskning i brandsagen fra Videbæk.

Efterforskningen klarlagde tirsdag, at den 54 årige indebrændte kvinde var dræbt ved kvælning. Den videre efterforskning har ført til, at Midt- og Vestjyllands Politi onsdag den 6. januar kl. 19.20 foretog anholdelse af en 47 årig mand fra Herning.

Den anholdte er sigtet for drab samt efterfølgende brandstiftelse, og vil senere i dag blive fremstillet i et lukket grundlovsforhør kl. 14 ved Retten i Herning.

Der gives ikke yderligere oplysninger i sagen, før grundlovsforhøret er afholdt.    

Kontaktperson:

Jørgen Lauritsen

Politikommissær

Telefon 7258 2885