Skip to main content

PRESSEMEDDELELSE: Pressen inviteres til åbent hus hos Særlig Efterforskning Vest i Aarhus

Pressemeddelelse   •   Jan 09, 2017 10:27 CET

I anledning af at den nye regionale efterforskningsenhed, Særlig Efterforskning Vest, officielt åbnes i morgen, inviterer Østjyllands Politi pressen inden for i de nyindrettede lokaler på hovedpolitistationen i Aarhus (Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C).

Pressen er velkommen fra kl. 13.30, hvor der blandt andet bliver mulighed for interview med Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og Politiinspektør Brian Olsen, der er leder af Særlig Efterforskning Vest.

Tilmelding (med oplysninger om medie og antal deltagere) skal ske på mail: ojyl-presse@politi.dk eller på telefon 7258 2302.

Baggrundsinfo om de nye efterforskningsenheder
Læs mere om de to nye regionale efterforskningsenheder her

SEV
Særlig Efterforskning Vest skal bekæmpe den særligt alvorlige og grænseoverskridende kriminalitet vest for Storebælt og arbejder derfor på tværs af alle de vestdanske politikredse. Efterforskningsenheden hører organisatorisk under Østjyllands Politi, hvorfor alle pressemeddelelser og pressehåndtering sker herfra. Lokale og nationale medier, der ønsker at få pressemeddelelser fra Særlig Efterforskning Vest, skal derfor tilmelde sig Østjyllands Politi på MyNewsDesk og/eller følge Østjyllands Politi på Twitter (@OjylPoliti).