Skip to main content

PRESSEMEDDELELSE: Tre unge drenge står bag to røverier i Ikast

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2016 16:00 CET

Tre drenge under den kriminelle lavalder har i dag erkendt at stå bag de to røverier, der blev begået mod to butikker i Ikast i løbet af september og oktober 2016.

I slutningen af september blev der begået et røveri mod Netto-forretningen på Eli Christensens Vej i Ikast. Nogle dage senere modtog Midt- og Vestjyllands Politi endnu en anmeldelse om et nyt røveri begået mod forretningen ”Eurodeli” på Grundtvigsvej i Ikast. Ved røverierne blev der truet med en pistol og i det ene tilfælde også affyret en pistol.

Politiet har efterforsket de to røverier. Undervejs i efterforskningen var der tegn på, at det kunne være de samme personer, der var gerningsmænd til de to forhold. Efterforskningen har vist, at gerningsmændene er tre unge drenge af etnisk dansk oprindelse. To af drengene er 14 år og den sidste er 13 år.

Lokalpolitiet i Herning har i dag i tæt samarbejde med Socialforvaltningen i Ikast-Brande Kommune afhørt drengene, som har erkendt, at det er dem, der har udført røverierne.

Henset til drengenes alder vil de efter endt afhøring blive overdraget til de sociale myndigheder.

Der er ikke yderligere oplysninger i sagen.


Kontaktperson:

Politikommissær Henning Præstegaard,

Midt og Vestjyllands Politi,

Lokalpolitiet i Herning.

Tlf. 72 58 26 54