Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra fredag 010116 kl. 0700 til mandag 040116 kl. 0700.

Nyhed   •   Jan 04, 2016 09:23 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende (søndag-mandag):

Indbrud i virksomhed/forretninger:

0

Indbrud i privat beboelse:

Løvmosen, Greve

Nyborgvej, Himmelev, Roskilde

Bredager, Greve

Nødager, Roskilde

Indbrud i skole, institution og lignende:

Assendløsevejen, Lejre

Særløsevej, Hvalsø

---------- 

Fredag – lørdag

Ordensbekendtgørelsen – Roskilde.

Kl. 1320 anholdt politiet en 19-årig mand fra Lejre, der på Jernbanegade optrådte provokerende. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik lov at hvile sig nogle timer i detentionen, da han var påvirket af spiritus.

Brand i container – Holbæk.

Kl. 1516 blev anmeldt om brand i skraldecontainer i Ladegårdsparken. Det viste sig, at nogle børn havde leget med fyrværkeri, og noget af det var endt på pladsen, hvor der stod containere. Branden hurtig slukket.

Brand – Benløse, Ringsted.

Kl. 1718 brændte en carport på Roskildevej.  Carporten blev ødelagt ved branden, der formentlig skyldes en vildfaren nytårsraket.

Brand – Kaldred, Kalundborg.

Kl. 1800 var politi og brandvæsen til brand på Hannesvej, hvor en rude var knust og to personer set løbe fra stedet. Der er mistanke om, at branden er påsat.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har oplysninger i sagen.  Ring på 114.

Lørdag – søndag

Brand – Roskilde.

Kl. 2109 var politi og brandvæsen i Strandgade, hvor der var brand i en carport. Branden blev begrænset til carporten. Brandårsagen kendes ikke i øjeblikket.

Anholdelse – Køge.

Kl. 0050 anholdt politiet en 36-årig mand fra Ringsted, der på skadestuen på Køge Sygehus opførte sig provokerende, og han ville ikke gå, da han blev bedt om det. Det endte med en anholdelse og en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt senere på natten.

Tyveri af paller – Himmelev, Roskilde.

Kl. 0131 blev politiet sendt til Netto på Himmelev Bygade, hvor tre personer var i gang med at stjæle paller. De tre mænd på 21, 19 og 17 år, alle fra København, blev sigtet for tyveri,  og de blev løsladt ud på morgenen. Sagen behandles senere i retten.

Søndag – mandag

Brand – Roskilde.

Kl. 0811 blev anmeldt om brand Marbjerg Byvej, hvor en lagerbygning delviste udbrændte. Brandårsagen skønnes opstået som følge af kortslutning i det elektriske system. Ingen personer kom noget til ved branden.

Udlændingeloven – Solrød.

En 33-årig mand fra Rumænien blev anholdt kl. 1231 og sigtet for butikstyveri i Fakta i Solrød Centret. Han fik en advarsel for butikstyveriet, og dernæst blev han anholdt for overtrædelse af udlændingeloven m.h.p. udvisning af Danmark. Sagen behandles mandag.

Spirituskørsel – Bjerge Sydstrand, Kalundborg.

Kl. 1628 anholdt politiet en 41-årig mand fra Store-Fuglede, der blev truffet kørende på Osvejen. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Brand – Kelstrup, Odsherred.

Kl. 1700 blev anmeldt om brand på Kelstruphøj, hvor en bil brændte i en carport. Branden startet i bilens motorrum af ukendte årsager. Branden bredte sig til et hus ved carporten. Der var styr på branden ca. kl. 1720 i.flg. brandvæsenet.

Spirituskørsel – Høng, Kalundborg.

Kl. 1730 blev en 29-årig mand fra Jyderup standset på Slagelsevej. Han var påvirket og fik udtaget en blodprøve.

Beslaglagt bil – Kalundborg.

Kl. 1940 standsede politiet en bil, der blev ført af en 36-årig mand fra Kalundborg. Manden havde ikke kørekort, og da det var tredje gang, at han blev standset af politiet inden for tre år, så blev bilen beslaglagt.

Trusler på livet – Svinninge

En 40-årig mand blev anholdt kl. 0225 sigtet for trusler og vold mod en 42-årig kvinde på en adresse i Svinninge. Manden ligger nu i detentionen og hviler sig. Han var påvirket af spiritus, da han blev anholdt. Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Røveri mod tankstation – Karlslunde, Solrød.

Kl. 0532 blev anmeldt om røveri mod Q 8, Motelvej, Karlstrup. En røver truede med kniv og fik udleveret et ukendt beløb, hvorefter han stak af mod øst ind over motorvejsbroen. Han beskrives som mand, iført jeans og sort hættetrøje og tildækket ansigt med hvidt tørklæde.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner til røveriet. Ring på 114.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig