Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra fredag 071016 kl. 0700 til mandag 101016 kl. 0700.

Nyhed   •   Okt 10, 2016 10:06 CEST

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Bentsensvej, Hvalsø

Billesborgvej, Herfølge (2 steder)

Frederiksberg, Svebølle

Algade, Store-Heddinge

Åbakken, Ejby, Kirke-Hyllinge

Skovvang, Ejby, Lille-Skensved

Bygaden, Hellested, Hårlev

Indbrud i privat beboelse:

Mosede Engvej, Greve

Tjørnelyparken, Greve

Dalvænget, Tølløse

Solvænget, Tølløse

Gammel Vindingevej, Roskilde

Østervænget, Vindinge, Roskilde

Centervænget, Vipperød

Chr. Richtersgade, Store-Heddinge

Vesterbro, Store-Heddinge

Hønserivej, Store-Heddinge

Rødsvingel, Store-Heddinge

Ågerupvej, Vigersted, Ringsted (2 steder)

Fiskervænget, Vipperød

Lønager, Borup (2 steder)

Merringgårdsvej, Vindinge, Roskilde

Tuse Byvej, Tuse, Holbæk

Juelsvej, Vipperød

Druelundsvej, Store-Heddinge

Holbækvej, Jyderup

Bryggerparken, Jyderup

Østerled, Mørkøv

Søtoften, Undløse, Tølløse

Højvanggård, Vindinge, Roskilde

Munkholmvej, Holbæk

Bakkegårds Alle, Borup

Algade, Store-Heddinge

Indbrud i skole, institution og lignende:

Engtoften, Osted, Lejre

Avnstrupvej, Hvalsø

Chr. F. Jensensvej, Jyderup

Ladegårdsparken Øst, Holbæk

----------

Fredag – lørdag

Færdselsuheld – Margrethehåbsvej/Låddenhøj, Roskilde

Kl. 0755 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, hvor en cyklist var blevet påkørt. Det viste sig, at en 10-årig dreng fra Roskilde var kørt på cykel ad Margrethehåbsvej mod øst. I krydset ved Låddenhøj ville han svinge til venstre og kørte ud på Låddenhøj, hvor han blev påkørt af en personbil ført af en 43-årig mand fra Roskilde i sydlig retning. Cyklisten slap uskadt fra påkørslen, da bilisten kørte med lav hastighed.

Kørsel uden førerret – bil beslaglagt – Marksvinget, Køge

Kl. 0855 standsede politiet en personbil, der blev ført af en 52-årig mand fra Køge. Føreren af bilen havde ikke nogen førerret og kunne derfor ikke fremvise et kørekort. Politiet havde i 2014 inddraget hans førerret, da han ikke havde bestået en kontrollerende kørekort efter en betinget frakendelse af kørekortet på grund af en hastighedsovertrædelse. Den 52-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og da det nu var tredje gang inden for de seneste tre år, at han blev afsløret i at køre bil uden at have førerret, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation. Den 52-årige vil blive indkaldt til et retsmøde, når sagen mod ham skal afgøres.

Anholdelse – Indbrud i villa – Mosede Engvej, Greve

Kl. 1146 anmeldte et vagtfirma, at en alarm i en privat villa var gået i gang – formentlig efter indbrud. Politiet kørte hastigt til området og overraskede ved villaen en mand, der flygtede gennem haven og en hæk mod nabogrundene. Det lykkedes gerningsmanden at forsvinde i området, men blev ved intensiv eftersøgning fundet i området ved Mosede Fort, således at politiet kunne anholde en 24-årig mand fra Vanløse som mistænkt for indbruddet. Indbruddet var sket ved opbrydning af et vindue, men der var tilsyneladende ikke stjålet noget. Ifølge vidner var der endnu en mistænkt i området, og den mistænkte, som politiet ikke fandt, blev beskrevet som: Mand, ca. 25 år, ca. 185 cm høj, ”andengenerationsindvandrer” af udseende, slank af bygning, meget tynd i ansigtet og kort hår, talte dansk uden accent, iført mørk måske grå hættetrøje eller anorak med hvid beklædning indenunder. På stedet fandt politiet også en personbil, som blev indbragt til nærmere undersøgelse af, hvorvidt indbrudstyvene har anvendt den. Den anholdte blev sigtet for indbruddet og løsladt efter afhøring til sagen. Politiet forsøger nu at få den anden mistænkteidentificeret.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket de mistænkte i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Brandundersøgelse – Pilemosevej, Kaldred, Eskebjerg – Kalundborg

Kl. 1738 fik politiet via alarm 112 melding om ildebrand i taget på et hus. Det viste sig, at naboer til en 78-årig mand fra Eskebjerg havde opdaget branden og slået alarm. De havde tillige fået reddet den 78-årige ud, hvorefter han blev kørt til undersøgelse for eventuel røgforgiftning på skadestuen. Huset stod ikke til at redde og udbrændte. Brandårsagen kendes ikke, hvorfor politiet skal undersøge brandstedet nærmere.

Anholdelse – Forsøg på indbrud i lejlighed – Munkholmvej, Holbæk

Kl. 2019 fik politiet en henvendelse fra en opmærksom beboer i en opgang, idet beboeren undrede sig over, at tre personer – to kvinder og en mand - gennem længere tid havde stået i mørket i opgangen og lyst med lygter, ligesom de lavede noget ved brevsprækken til en lejlighed. Politiet kørte til stedet og traf de tre personer i en bil i nærheden, hvorefter de alle blev anholdt som mistænkte for at ville begå indbrud i lejligheden. Brevsprækken var delvist ødelagt, idet de havde prøvet at låse lejlighedens hoveddør op ved at række ind gennem brevsprækken. De anholdte var en 21-årig mand fra Vig St. samt to kvinder på 19 og 24 år fra hhv. Hvidovre og Holbæk. De blev alle sigtet for forsøg på indbrud i lejligheden via brevsprækken, idet de fra beboerens barnebarn havde fået oplyst, at der formentlig var kontanter at stjæle på stedet. Barnebarnet ville få sin 64-årige mormor væk fra lejligheden ved at påføre sig selv en skade, således at barnebarnet med mormorens hjælp skulle køres til skadestuen til undersøgelse. På skadestuen traf politiet barnebarnet, som blev sigtet for at have planlagt indbrudsforsøget i mormorens lejlighed. De tre anholdte blev løsladt efter afhøring til sagen, og alle fire sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Vindingevej, Roskilde

Kl. 0231 forulykkede en 38-årig kvinde fra Hvalsø under kørsel i en personbil ad Vindingevej i nordvestlig retning. Hun påkørte af ukendte årsager et vejskilt, så bilen rullede rundt 3-4 gange og landede på taget. Den kvindelige fører blev i en ambulance kørt til undersøgelse på skadestuen, hvor hun også fik udtaget en blodprøve, fordi hun var påvirket af spiritus under kørslen. Hun var sluppet uskadt fra uheldet, hvor der ikke var andre trafikanter involveret.

Lørdag – søndag:

Færdselsuheld – Buerupvej, Kalundborg.

Kl. 1143 skete et færdselsuheld på Buerupvej ved krydset ved Kattrupvej. En 23-årig kvinde kørte i bil ad Kattrupvej mod vest og i krydset ved Buerupvej skete der et sammenstød med en modkørende motorcykel, der blev ført med ukendt hastighed. Motorcyklen blev ført af en 51-årig mand fra Tureby. Føreren af motorcyklen blev fløjet til Rigshospitalet til behandling for sine kvæstelser.

Fund af hash – Roskilde.

Kl. 1729 var politiet på en adresse på Boserupvej, hvor der blev ransaget efter narkotika. Politiet fandt i alt 163 gram hash. Den 60-årige mand, der boede på stedet blev sigtet for handel med hash.

Narkopåvirket bilist – Køge.

Kl. 1815 blev en 21-årig mand fra Klippinge anholdt og sigtet for narkokørsel på Tigervej. Manden fik udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Uro – Kalundborg.

Kl. 1812 var politiet på Banegårdspladsen, hvor en 27-årig mand blev overfaldet. Gerningsmanden, en 15-årig dreng fra Kalundborg, blev anholdt og afhørt til sagen. Han blev løsladt senere på aftenen.

Knivstikkeri – Holbæk.

Kl. 1830 blev anmeldt om et knivstikkeri, der fandt sted på Holbæk Station, hvor en 20-årig blev stukket i ryggen med en kniv. Gerningsmanden skulle være en 29-årig mand fra Holbæk, der blev søgt af politiet efterfølgende. Den tilskadekommende blev behandlet på sygehus, og er ikke kommet alvorligt til skade.

Gerningsmand og offer kender hinanden i forvejen, og politiet har erfaret, at der forinden har været et økonomisk mellemværende mellem parterne.

Politiet har kontakt til vidner til overfaldet, men vi vil meget gerne høre fra andre vidner, som vi endnu ikke har talt med. Ring på 114.

Politiet har weekenden igennem søgt gerningsmanden, og politiet håber på, at han bliver fundet hurtigt, eller at han selv melder sig.

Spirituspåvirkede bilister – Høng, Kalundborg.

Kl. 1945 anholdt politiet en 19-årig mand fra Ruds-Vedby, der på Davrekildevej var tilbageholdt af vidner. Det samme skete kl. 1950, hvor en 22-årig mand fra Ruds-Vedby blev anholdt under lignende omstændigheder. Begge anholdt fik udtaget en blodprøve og løsladt senere på aftenen.

Uro – Høng, Kalundborg.

Kl. 2305 og kl. 0015 anholdt politiet en henholdsvis 17-årig ung mand fra Boeslunde og en 18-årig mand fra Slagelse. Begge var deltager i en fest på landbrugsskolen, hvor de lavede ballade. Begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De blev løsladt ud på morgenstunden med en bøde.

Anholdelse – Roskilde.

Kl. 0400 anholdt politiet en 21-årig mand fra Roskilde, der kort forinden var smidt ud fra en bar på Hestetorvet. Manden var aggressiv, hvilket fortsatte da politiet kom til. Den 21-årige blev sat til afsvaling i detentionen, og han blev løsladt ud på morgenen med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Blufærdighedskrænkelse – Roskilde.

Kl. 0445 fik politiet en anmeldelse om en episode, der fandt sted mellem kl. 0330 og kl. 0415, hvor en 19-årig kvinde fra Roskilde var udsat for blufærdighedskrænkelse på Algade ved Klostermuren, hvor en mand, 20-23 år, mellemøstlig af udseende, alm. af bygning, brun hudfarve, kort sort hår, iført blå eller sort vinterjakke, forsøgte at kysse hende og ville gerne have hende til andre seksuelle ydelser, hvilket kvinden afslog.

På et tidspunkt opgav gerningsmanden sit forehavende og forurettede kunne gå fra stedet.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der ud fra signalementet eller på anden vis kan føre til gerningsmanden. Ring på 114.

Blufærdighedskrænkelse – Roskilde.

Søndag morgen kl. 0625 fik politiet anmeldelse om blufærdighedskrænkelse ved Stationscentret, hvor 2-3 mænd fik fat i en 18-årig kvinde fra Roskilde, der efterfølgende blev udsat for beføling uden på tøjet. Kvinden græd og fortalte, at hun ville tilkalde politiet, hvorefter mændene forsvandt. Intet signalement af gerningsmændene.

Evt. vidner til episoden bedes henvende sig til politiet på 114.

Politiet kan ikke afvise, at der er sammenhæng mellem de to anmeldelser om blufærdighedskrænkelse.

Søndag – mandag:

Brand i bil – Jorløse, Kalundborg.

Kl. 1323 blev en bil fundet udbrændt på en ubeboet ejendom på Tissøvej. Der var tale om en Audi A6. Politiets undersøgelser tyder på, at branden er påsat. Sagen efterforskes nu nærmere.

Butikstyveri – Greve.

Kl. 1509 blev to butikstyve tilbageholdt efter at have stjålet i alt 47 elektriske fodfile, en rejsekuffert og en læderpung. Værdi i alt 18500 kr.

De anholdte er en 36-årig mand fra Polen og en 35-årig mand ligeledes fra Polen. De to forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling.

To børn genforenet med forældre – Kalundborg.

Kl. 1658 fandt en anmelder to børn på to og fire år, der gik rundt ved Klosterparkvej. Børnene havde ikke overtøj på. Politiet fandt frem til børnenes forældre forholdsvis kort tid efter, hvor forældre og børn blev genforenet. De to var kommet ud på egen færd for at udforske den store verden. Eventyret stoppede dog efter forholdsvis kort tid og vel at mærke uden børnene havde lidt overlast.

Forsøg på indbrud – Herfølge, Køge.

Kl. 2139 blev anmeldt om indbrudsforsøg i et lager på Billesborgvej. Indbruddet opdaget af en vægter, der kørte efter gerningsmændene og ledte politiet frem til dem. Kl. 2202 anholdt politiet en 34-årig mand fra København, en 36-årig mand fra København og en 31-årig mand fra Frederiksberg.

Alle tre sidder fortsat anholdt, og politiets jurister vil mandag vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Spirituskørsel – Holbæk.

Kl. 2210 anholdt politiet en 49-årig mand fra Holbæk, der kørte i bil på Roskildevej. Han var påvirket af spiritus. Han fik udtaget en blodprøve og blev løsladt.

Narkokørsel – Holbæk.

Kl. 2300 anholdt politiet en 50-årig mand med ukendt adresse. Pgl. kørte bil på Valdemar Sejrsvej. Han var påvirket af narkotika og blev fundet i besiddelse af ulovlige knive og et lille kvantum amfetamin. Løsladt efter afhøring og udtagelse af blodprøve.