Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra fredag 080116 kl. 0700 til mandag 110116 kl. 0700.

Nyhed   •   Jan 11, 2016 10:03 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

8

Indbrud i privat beboelse:

22

Indbrud i skole, institution og lignende:

3

---------- 

Fredag – lørdag

Færdselsuheld med dødelig udgang – Fårevejle, Odsherred.

Kl. 1540 skete et færdselsuheld på Tuborgvej, hvor en 19-årig kvinde fra Hørve mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et træ. Kvinden døde som følge af uheldet. Der henvises til udsendt pressemeddelelse.

Uro – Holbæk.

I løbet af aftenen var der flere anmeldelse fra området omkring Holbæk Station om unge, der havde en uhensigtsmæssig adfærd. Politiet fik fat i nogle af de unge, men der er fortsat stor fokus på området fra politiets side.

Lørdag – søndag

Falsk indsamling – Roskilde og Holbæk

Kl. 1115 blev anmeldelse om en falsk indsamling for døvstumme romænere på Trekroner Alle. To mænd kørte i en tysk indreg. Opel Vectra og samlede penge ind. Senere om anmeldelse om det samme fra Vald. Sejrs Vej i Holbæk. Det lykkedes ikke at finde frem til bilen eller indsamlerne.

Politiets råd er, at man ikke giver penge til lignende indsamlinger, men holder sig til de officielle indsamlinger fra kendte organisationer, hvis man vil undgå, at pengene blot ryger i bedrageres lommer.

Forsøg på lommetyveri – Køge.

Kl. 1130 var en 60-årig kvinde fra Brønshøj udsat for et tyveriforsøg på Torvet i Køge, hvor forurettede stod og kiggede på tøj. Hun mærkede et puf på hendes taske, og da hun kiggede sig omkring så hun en kvinde med tørklæde, der straks gik fra stedet. Intet stjålet fra tasken. Et vidne så ligeledes en anden kvinde i følgeskab med kvinden med tørklædet.

Narkopåvirket bilist – Roskilde.

Kl. 1836 anholdt politiet en 19-årig mand fra Kirke-Hyllinge, der kørte i bil på Holbækvej. Han var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.

Vold – Holbæk.

Kl. 1826 skubbede frem unge til en 47-årig mand fra Canada, der opholdt sig på Holbæk station, hvor han påtalte de unges dårlige opførsel. Det førte til, at han blev slået uden for stationen. Han kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet. Politiet efterforsker nu sagen og vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget. Ring på 114.

Volden hænger formentlig sammen med flere lignende tilfælde af uro og vold, der er foregået i den seneste tid ved Holbæk station. Politiet fører skærpet kontrol med stedet, men det har endnu ikke ført til anholdelser.

Lov om euf. stoffer – Roskilde.

Politiet fandt kl. 1750 frem til forskellige effekter i en bil,  der blev standset på Holbækvej. Effekterne tydede på salg af narkotika. Politiet fandt i alt ca. 45 gram hash fordelt på salgsposer af 1, 5 gram hash samt kontanter og regnskab. De to personer i bilen, en 19-årig fra Kirke-Hyllinge og en 19-årig fra Dianalund, blev begge sigtet for overtrædelse lov om euf. stoffer.

Eftersøgning – Holbæk.

Kl. 2058 fik politiet anmeldelse om, at en 66-årig mand fra Holbæk var gået fra Holbæk Sygehus. Politiet ledte med hunde hele natten, men ud på formiddagen søndag findes manden i en bil på Elmevænget tæt på sygehuset. Han var i god behold på trods af det lange ophold uden for.

Vold – Roskilde.

Kl. 0122 blev anmeldt om vold på Jernbanegade, hvor en dørmand blev slået med knytnæveslag i forbindelse med, at en mand blev ekskorteret ud fra diskoteket. Gerningsmanden, en 18-årig mand fra Kirke-Såby,  blev sigtet for vold. Han blev løsladt ud på formiddagen, og sagen vil senere blive behandlet i retten.

Søndag - mandag

Anholdelse – indbrud i Ringsted

Kl. 1348 anholdt Københavns Politi en 36-årig mand med ukendt adresse, der sigtes for indbrud i Ringsted i maj 2015. Han fremstilles i grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling.

Vold – Roskilde.

Kl. 1358 blev anmeldt om vold på Haraldsborgvej, hvor en 21-årig mand fra Roskilde blev udsat for vold.

Den 21-årige cyklede ad Haraldsborgvej sammen med en bekendt, da en grå Hundai personbil standsede op og føreren steg ud af bilen og slog den 21-årige en gang i hovedet med et knytnæveslag. Volden blev set af to andre vidner.

Gerningsmanden kørte dernæst fra stedet. Han beskrives som 20-25 år, muskuløs, 190 cm. høj. Intet yderligere. Intet om motiv.

Politiet undersøger nu sagen nærmere og vil gerne have oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen. Ring på 114.

Færdselsuheld – Grevinge, Odsherred.

Kl. 1542 skete et singleuheld på Ny Holbækvej ved Karlsbjergvej, hvor en 74-årig mand mistede herredømmet over sin bil., formentligt grundet det glatte føre. Bilen trillede rundt inde på en mark. Manden var fastklemt i bilen og måtte skæres ud. Han komme ikke til skade ved uheldet.

Færdselsuheld – Lellinge, Køge.

Kl. 1736 skete et færdselsuheld på Ringstedvej, hvor flere perter var involveret. Alt skyldtes den sneglatte vej, hvor opbremsninger gjorde, at tre biler kørte sammen. Et tag på en af bilerne blev klippet op for at få bilens fører ud. Det gav anledning til trafikale problemer, idet vejen blev spærret for anden trafik,  indtil der var ryddet op på stedet. Ingen kom til skade ved uheldet, men de involverede blev undersøgt på sygehus.

Udover ovennævnte uheld skete flere andre mindre glatføreuheld i politikredsen. Ingen kom til skade i forbindelse med disse glatføreuheld.

Anholdelse – Køge.

Kl. 0013 fik politiet anmeldelse om indbrud på Statoil på Vordingborgvej. En mand, der var iført en blå Tuborg nissehue knuste en rude i indgangsdøren med en gasflaske. Han tog en plastbox med "dummy"-skrabelodder og forlod stedet på cykel. Sporene førte til en have på Gartnervej, hvor politiet fandt ham liggende i noget buskads. Ved siden af lå skrabelodderne.

Politiet anholdt en 48-årig mand fra Albertslund, der fortsat sidder anholdt. han fremstilles mandag  i grundlovsforhør..

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig