Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra fredag 111215 kl. 0700 til mandag 141215 kl. 0700.

Nyhed   •   Dec 14, 2015 10:00 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

5

Indbrud i privat beboelse:

60

Indbrud i skole, institution og lignende:

1

---------- 

Mange indbrud i beboelser – hele politikredsen

Weekenden har været præget af mange indbrud i privat beboelse. Politiet har haft travlt med at sikre spor fra de forskellige indbrud. Hovedreglen er, at politiet altid kommer ud til indbrud i beboelse, og udover at tale med de forurettede og naboer m.v., så sikrer vi ofte spor.

Indbruddene har været spredt jævnt ud over hele politikredsen.

Det er ikke unormalt med mange indbrud på dette tidspunkt af året, og politiet vil kraftigt anbefale, at man hjælper hinanden i et boligområde og holder øje med mistænkelig adfærd og straks ringer til politiet, hvis man ser noget mistænkeligt.

Fredag – lørdag

Anholdelse – Ringsted.

Kl. 0716 blev en 18-årig mand fra Ringsted anholdt, og samme skæbne overgik en 15-årig dreng fra Ringsted kl. 0725. Begge sigtes for røveri mod en person på Nørregade, hvilket skete tirsdag 271015, hvor en 19-årig mand fra Ringsted blev truet til at udlevere telefon til gerningsmændene.

De to anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, hvor de begge blev fængslet til den 070116.

Vold mod kvinde - Roskilde

Politiet efterforsker en hændelse, der skete onsdag kl. 1200 på Sankt Peders Stræde, hvor en kvinde, der var kørende i en rød bil holdt bag ved forurettedes bil og skældte ud. Da forurettede steg ud af bilen, blev hun kørt ned af den røde bil. Den forurettede kvinde, en 89- årig fra Roskilde, kom ikke alvorligt til skade.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der overværede hændelsen eller som i øvrigt har oplysninger til sagen. Ring på 114.

Spirituskørsel – Lille-Skensved, Køge.

Kl. 1134 anholdt politiet en 69-årig mand fra Køge, der blev truffet kørende på Ejbyvej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Røveri – Holbæk.

Kl. 2030 blev en 22-årig mand fra Holbæk udsat for røveri, hvilket skete på Nygade ved biblioteket. Den 22-årige blev antastet af to personer af anden etnisk herkomst, der ville have forurettede til at veksle nogle penge. Forurettede tog sin pung frem og den ene snuppede penge fra pungen og løb. Forurettede løb efter, men blev standset, da en af mændene trak en kniv og ganske overfladisk ramte forurettede. Gerningsmændene løb i retning mod Vestergade.

De beskrives som

A: 18-19 år, 160 cm høj, sort kort hår, blå dynejakke medbragte stor dolk.

B.: Mand, 18-19 år, sort kort hår med sideskilning, mørk jakke og bukser.

Politiet undersøgte gerningsstedet m.v. og sagen efterforskes videre.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget til røveriet. Ring på 114.

Uro – Ringsted.

Kl. 0150 anholdt politiet en 43-årig mand fra Ringsted, der på Baghuset opførte sig provokerende og truende. Han blev anholdt og blev sat i detentionen. Han blev løsladt ud på morgenstunden med en bøde for sin optræden.

Uro – Gørlev, Kalundborg.

Kl. 0259 blev anmeldt om slagsmål på Vinde Helsingevej. En 18-års fødselsdag var gået lidt ud af kurs og ca. 20 personer var oppe at toppes. En 18-årig kvinde og en 18-årig mand fra Slagelse blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Derudover lykkedes det at få ro på gemytterne.

Vold mod tjenestemand – Roskilde.

En 32-årig mand fra København blev kl. 0455 anholdt af politiet og sigtet for vold mod en togfører, der i et tog på Roskilde station forsøgte at vække manden. Det blev belønnet med flere slag og spark af den senere anholdte. Den 49-årige togfører tilkaldte politiet, der fik anholdt den voldelige mand. Han blev løsladt ud på eftermiddagen, og sagen vil senere blive afgjort i retten.

Lørdag – søndag

Mistænkeligt forhold – Køge.

Kl. 2038 fik politiet anmeldelse fra Tigervej, hvor en hvid varebil kørte rundt på må og få. Politiet fik fat i bilen, og føreren fortalte, at man ledte efter Nettos centrallager, og forholdet var således helt legalt. Fin iagttagelse fra anmelderen. Det kunne ligeså godt have været nogen med ureelle hensigter..

Narkopåvirket bilist – Ringsted.

Kl. 2205 anholdt politiet en 39-årig mand fra Hvidovre, der kørte ad Vestmotorvejen. Den 39-årige var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Spirituskørsel – Køge.

Kl. 2315 anholdt politiet en 18-årig mand fra Haslev, der kørte på Gymnasievej. Han havde ikke kørekort, og bilen havde han stjålet fra en ven. Han fik udtaget en blodprøve og sigtet for diverse overtrædelser.

Søndag – mandag

Brand i bil – Tune, Greve.

Kl. 1920 brændte en bil på Østerbakken. Branden er opstået i motorrummet på bilen. Bilen stod tre meter fra et hus, men ilden begrænset til bilen.

Narkopåvirket bilist – Ringsted.

Kl. 2010 anholdt politiet en 21-årig mand fra Skive, der kørte på Vestmotorvejen mod København. Bilen blev ført usikkert, hvilket et vidne ringede og fortalte politiet. Den 21-årige fik udtaget en blodprøve og løsladt efter afhøring.

Brand i bil – Føllenslev, Odsherred.

Kl. 2045 brændte en bil på et areal ved Føllenslev. Bilen stjålet fra Svebølle. Brandvæsenet slukkede ilden i den total udbrændte bil.

Brand – Kirke-Eskilstrup, Holbæk.

Kl. 2337 kørte politi og brandvæsen til Brinken, hvor der var ild ved et hus. Det viste sig, at branden kunne begrænses til en brændestabel uden for huset. Årsagen er formentlig glæder fra en askespand, der har antændt det tørre brande. En overdækning på en terrasse ødelagt.

Brand – Asnæs, Odsherred.

Kl. 0102 blev anmeldt om brand i etageejendom på Rødhøj. Det viste sig, at der ikke var nogen brand blev blot røg fra en skorsten, hvorfor politi og brandvæsen kunne køre fra stedet igen.

Brand – Holbæk.

Kl. 0151 kørte brandvæsenet og politiet til Rødkælkevej, hvor et stearinlys væltede, og der gik ild i nogle papirer på et bord. En beboer blev kørt til undersøgelse på sygehus for røgforgiftning. Udover et ødelagt bord og nogle papirer skete ingen skade.

Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Ringsted.

Kl. 0342 kørte en lastbil med sættevogn mod øst ad Vestmotorvejen. På sættevognen stod en dumper, der ramte en motorvejsbro og ladet blev revet af . Der skete store skader på dumperen og der var skader på broen og motorvejen. Uheldet gav anledning til store problemer for morgentrafikken. Vejen genåbnet omkring kl. 0730.

Politiet udsendte tweet ud om uheldet, og vi kan varmt anbefale, at man følger os på Twitter eller appén Politi, hvor vi lægger information ud om mange forskellige ting.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig