Skip to main content

​Uddrag af døgnrapport fra mandag 080118 kl. 0700 til tirsdag 090118 kl. 0700

Nyhed   •   Jan 09, 2018 09:19 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Dronning Margrethesvej, Ringsted

Lynghøjen, Svogerslev, Roskilde

Gl. Hovvej, Kalundborg

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

-------------

Målrettet færdselsindsats ved skoler – hele politikredsen.

I uge 2 foretager politiet en færdselsindsats ved skoler for at øge færdselssikkerheden og sikre, at bl.a. forældre ikke parkerer ulovligt ved af- og pålæsning af deres børn ved skolerne.

Politiet har bødeblokken med, og der bliver skredet ind over for overtrædelser.

Målet med aktionen er, at færdselssikkerheden øges, hvis alle overholder færdselslovens bestemmelser. Det har stor opdragende effekt på børn, at de ser, at deres forældre tager hensyn til andre trafikanter og overholder reglerne.

Færdselsuheld – Holbæk.

Kl. 1111 blev anmeldt om et færdselsuheld på Ringstedvej, hvor en 51-årig mand fra Vipperød kørte med en traktor med trailer. På trailer var 250 smågrise. Traileren væltede og grisene løb ud. Det lykkedes meget hurtigt at få styr på grisene, der alle blev samlet på den gård, hvor de skulle være. Uheldet skyldes fejl på traileren, der blev undersøgt af en bilinspektør. Ingen personer kom til skade.

Brand – Holbæk.

Kl. 1230 kørte politi og brandvæsen til Fuglsvej, hvor der var ild i et rækkehus. Det viste sig, at brandårsagen var en tændt kogeplade, hvor en brand har udviklet sig via emhætten. To katte har leget i køkkenet, og det antages, at en af kattene har tændt for komfuret.

Ved komfuret stod flere effekter, der kunne brænde. En kat blev fundet død og en anden var forsvundet fra stedet.

Der skete skade på rækkehuset, men branden blev begrænset til dette ene hus.

Tricktyveri – Gershøj, Lejre.

Kl. 1531 blev anmeldt om et tricktyveri, der fandt sted omkring kl. 1500 på Gershøjvænge. En 75-årig mand var ude at handle i og hævede penge i Nordea i Skibby, hvorefter han kørte hjem. Da han kom hjem traf han to mænd, hvor den ene gav ham et kram, og det førte til, at han tabte de varer, som han netop havde købt.

Da manden kom ind på sin adresse opdagede han, at en tegnebog manglede bl.a. indeholdende kontanter og diverse kort m.v. De to mænd løb lige efter at have krammet ham.

Begge beskrives som 20-årige mænd. Intet yderligere.

Færdselsuheld – Høng, Kalundborg.

Kl. 1821 blev anmeldt om færdselsuheld på Sæbyvej ved Høng, hvor en 59-årig mand fra Ruds-Vedby kørte ad Sæbyvej mod syd, da han påkørte en bus, der blev ført af en 65-årig mand fra Omø. En passager var netop i færd med at stige af bussen.

Den 59-årige blev kørt til behandling på sygehus. Politiet kender ikke mandens tilstand p.t.

Spirituskørsel – Kundby, Holbæk.

Kl. 1920 anholdt politiet en 29-årig mand fra Svinningeegnen, der blev standset på Bygaden af politiet. Den 29-årige var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

Færdselsuheld – Nykøbing Sj., Odsherred.

Kl. 1955 skete et færdselsuheld på Billesvej ved krydset ved Holtets Plads, hvor en 37-årig mand fra Nykøbing Sj. kørte ad Billesvej mod øst og ind i krydset uden at overholde sin vigepligt. Manden påkørte en 15-årig dreng fra Nykøbing, der kørte ad Nørregade/Holtets Plads mod syd.

Den 15-årige fik en flænge i panden og i første omgang skønnedes skaderne at være alvorlige. Heldigvis viste det sig, at det ikke var tilfældet. Han blev behandlet for en flænge i panden, og dernæst blev han udskrevet.

Der blev udtaget en blodprøve af den 37-årige, da der var mistanke om, at han var påvirket af spiritus.

Indbrud i villa – Kalundborg.

Kl. 2254 vågnede en 32-årig kvinde i en villa på Gl. Hovvej, hvor der pludselig stod en person i soveværelse. Pgl. løb fra stedet, da den 32-årige vågnede op. Det viste sig, at et vindue var opbrudt til stedet, hvorfor er stjålet en pc. højttalere, smykker m.v.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, ca. 185 cm. høj, almindelig af bygning iført sort elefant hue, lys hættetrøje og lyse ”baggy” bukser. A havde en lygte i hånden.

Ransagning – Ringsted.

Kl. 0020 var politiet på en adresse i Ringsted, hvor der blev foretaget ransagning. En 21-årig mand fra Ringsted sigtes for at have smidt 8 gram kokain ud af et vindue i forbindelse med politiets ”besøg”. Pgl. blev også fundet i besiddelse af 13500 kr.

En 26-årig mand med ukendt adresse blev fundet i besiddelse af 10 gram hash.

Begge sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig