Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra mandag 171016 kl. 0700 til tirsdag 181016 kl. 0700.

Nyhed   •   Okt 18, 2016 09:12 CEST

Det har været et meget travlt døgn i politikredsen

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ventrupparken, Greve

Lindenborgvej, Roskilde

Indbrud i privat beboelse:

Sandbakken, Solrød Strand

Søbæksparken, Jyderup

Lynggårdsbakken, Kalundborg

Rødkildebanken, Lejre

Hestehøje, Kalundborg

Heibergs Have, Holbæk

Tjørneholm, Ugerløse

Fresiahaven, Greve

Indbrud i skole, institution og lignende:

Kongens Enge, Karlslunde

Elmegade, Kalundborg

----------

Bombetrusler – Roskilde

Kl. 1229 indgik første anmeldelse om bombetrussel mod Roskilde Lufthavn og kl. 1316 indgik bombetrussel mod Ro’s Torv.

Politiet evakuerede begge steder og gennemsøgte for bomber og andre mistænkelige genstande. Kl. 1800 anholdt politiet i Sydsjælland- og Lolland Falster en mand, der sigtes for at stå bag bombetruslerne. Den videre sagsbehandling foregår hos vores kolleger i Sydsjælland.

Der henvises til udsendte pressemeddelelser fra i går samt Tweets.

Tricktyveri – Holbæk.

Kl. 1415 var en 67-årig kvinde fra Holbæk udsat for tricktyveri. Kvinden havde været i Føtex i Smedelundsgade for at handle, og da hun kom hjem til sin opgang kom tre udenlandske mænd til og spurgte hende på engelsk om de kunne hjælpe. hende, idet der var ketchup på hendes tøj. I forvirringen lykkedes det de tre at stjæle kvindens pung. Alle trevar tilsyneladende østeuropæere omkring 20-25 år. Der var hævet i alt 15000 kr. på forurettedes dankort. Det må formodes, at pinkode er afluret i Føtex.

Det er vigtigt, at man dækker for sin indtastning af pinkode, når man er ude at handle. Dermed undgår man at komme i en situation som ovennævnte.

Spirituskørsel – Køge.

Kl. 1715 anholdt politiet en 60-årig mand fra Køge, der kørte bil på Ølbyvej. Han var påvirket og fik derfor udtaget en blodprøve.

Brand – Sejerø, Kalundborg.

Kl. 1731 blev anmeldt om brand på Mastrupvej i Sejerby. Sognefogeden på øen oplyste, at branden formentlig er opstået i husets køkken, og at hele huset formentlig er på vej til at brænde ned. Brandårsagen er formentlig, at ejeren af huset, en 49-årig kvinde, var i gang med at med påfyldning af sprit på en lampe, da lampen eksploderede. Udover lidt svedet hår, skete ingen skade. Stedet undersøges nærmere tirsdag.

Brand i bil – Svogerslev, Roskilde.

Kl. 1835 blev anmeldt om en brændt bil, der stod på p-plads ved Lyngageren. Bilen var en Toyota Avensis. Bilen har formentlig stået på stedet et stykke tid.

Ond klovn – Havdrup, Solrød.

Kl. 2024 blev anmeldt om en hændelse, der fandt sted kl. 1955 på Tykmosevej, hvor en klovn sprang ud fra en gruppe træer og forskrækkede en 15-årig dreng, der var ude at lufte familiens hund. Dreng og hund løb væk fra stedet. Intet yderligere.

Mistænkeligt forhold – Roskilde

l. 2112 var to piger i Rådmandshaven, da de blev forfulgt at to personer, der havde masker på. Der var ikke tale om klovnemasker. De 15-årige piger blev forskrækkede og løb til politistationen i Roskilde, hvor de anmeldte hændelsen. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til de to maskerede mænd.

Brande – Holbæk.

Kl. 2346 fik politiet den første anmeldelse om brand i Borgergården, Ahlgade 61, hvor der var sat ild til noget papir. Dernæst fik politiet løbende i alt fem anmeldelser om påsatte brand i Smedelundsgade 7 kl. 0037 og 12 E kl. 0250 samt Markedspladsen 5 kl. 0254 og Slotshaven.

I alle tilfælde er det containere, der er sat ild i. Ved Smedelundsgade 12E brændte containere og en carport og en bil blev beskadiget. På Markedspladsen brændte containere og en knallert.

En person blev set ved Slotshaven kl. 0015. Han beskrives som:Mand, 17-22 år, 170-180 cm høj, spinkel til slank af bygning, mørk i huden, kort sort hår, der var klippet kort i siderne og længere i toppen, iført cowboybukser, mørk jakke med hvide skuldre og to vandrette brede striber i farverne grøn og blå.

Ingen personer kom til skade ved brandene.

Politiet var massivt til stede i Holbæk i forbindelse med brandene, men det lykkedes desværre ikke politiet at finde frem til gerningsmanden.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i forbindelse med brandene eller som ud fra signalementet kan komme med et bud på, hvem gerningsmanden kan være. Ring til os på 114.

Brand i bil – Kalundborg.

Kl. 2354 blev anmeldt om brand i en Mercedes, der stod på Klosterparkvej. En rude knust til bilen. Branden blev begrænset til den ene bil af brandvæsenet. Der er mistanke om, at branden er påsat.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. Ring på 114.

Spirituskørsel – Jyderup, Holbæk.

Kl. 2357 anholdt politiet en 44-årig mand fra Jyderup, der kørte i bil på Holbækvej, da han blev standset af politiet. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig