Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra mandag 200717 kl. 0700 til tirsdag 210717 kl. 0700

Nyhed   •   Feb 21, 2017 09:20 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Glentevej, Køge

Vestergade, Tølløse

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Rødtjørnevej, Svebølle

Ejlesøvej, Gundsømagle, Roskilde

Roskildevej, Benløse, Ringsted

Blegdammen, Køge

Gyvelhøj, Ejby, Lille-Skensved

Mosevej, Ejby, Lille-Skensved

Strandbovænget, Solrød Strand

Indbrud i skole og institution mv.:

Sandbjergvej, Rørby, Kalundborg

----------

Hærværk - Lejre.

Kl. 0826 blev anmeldt om hærværk mod rådhuset i Lejre, Møllebjergvej. Der er lavet grafitti flere steder på døre, gavle m.v. Hærværket sket i løbet af weekenden. Politiet undersøger nu sagen nærmere, og vil gerne høre fra vidner til hærværket. Ring på 114.

Brand – Kalundborg

Kl. 1423 blev anmeldt om brand på Årbygade, hvor der var ild i en traktor. Årsagen til branden er ukendt.

Færdselsuheld – Undløse, Holbæk.

Kl. 1515 skete et færdselsuheld på Syvendeskovvej. En 64-årig mand fra Knabstrup fik et hosteanfald, da han kørte på Syvendeskovvej øst for Undløse. han kom i den forbindelse til at køre over i den modsatte vejbane, hvor han ramte en modkørende bil, der blev ført af en 52-årig kvinde fra Store-Merløse.

Den 64-årige slap fra uheldet uden skader, hvorimod den 52-årige kvinde blev kørt til sygehus med skader på det ene ben.

Tricktyveri – Køge.

Kl. 1608 fik politiet anmeldelse om et tricktyveri, der fandt sted mellem kl. 1200 og 1500 på. Den 72-årige mand fra Køge, der var anmelder, havde brugt sit kort i Solrødscentret, hvor dankortet muligt er blevet afluret.

Manden blev senere kontaktet ved sin adresse af to udenlandske mænd, der talte om nogle huse til salg i Ringsted. Anmelderen formoder, at det er under snakken med de to mænd, at dankortet er stjålet fra pungen. Der er efterfølgende hævet 15000 på kortet.

Begge gerningsmænd beskrives som: 28-30 år, formentlig østeuropæere, 175-180 cm høje, almindelig af bygning, sort kort hår. Begge talte engelsk.

Brand i bil – Køge.

Kl. 2054 udbrød brand i en bil på Slimmingevej. Ejeren var i færd med at arbejde med bilen, da der gik ild i den Politiet fandt ud af, at bilen var forsynet med stjålne nummerplader, og ejeren blev derfor sigtet for tyveri af nummerplader. En 35-årig kvinde bragt til sygehus til observation for røgforgiftning.

Narkopåvirket bilist – Roskilde.

KL. 0058 anholdt politiet en 19-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Vindeboder. Han var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig