Skip to main content

​​Uddrag af døgnrapport fra mandag 230117 kl. 0700 til tirsdag 240117 kl. 0700

Nyhed   •   Jan 24, 2017 09:30 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Torvet, Køge

Indbrud i privat beboelse:

Rørholm, Himmelev, Roskilde

Lergravsvej, Tåstrup, Holbæk

Kristiansminde, Roskilde

Egevej, Vemmedrup, Bjæverskov (2 steder)

Vestre Frihedsvej, Solrød Strand

Præstevænget, Karlslunde

Kagerupvej, Regstrup

Kornvænget, Lejre

Vognmandsmarken, Roskilde

Marius Pedersens Vej, Holbæk

Kløvermarken, Hvalsø

Indbrud i skole, institution og lignende:

Butterup Byvej, Butterup, Regstrup

----------

Blufærdighedskrænkelse – Roskilde.

Kl. 1023 fik politiet en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse, der skete mandag kl. 0833 i bus nr. 123 fra Jernbanegade, hvor en 43-årig kvinde fra Roskilde sad ved et vindue, da en midaldrende mand satte sig ved siden af hende.

Manden tog hende på knæet og mod skridtet med sin hånd. Han sluttede med at sige, at ”vi ses på onsdag”.

Kvinden kendte ikke manden, der beskrives som: mand, ikke etnisk dansk, 50-60 år, almindelig af bygning, brunlig hud, sort kort hår, talte dansk med accent, iført mørk jakke, mørkeblå cowboybukser.

Brand – Ringsted.

Kl. 1246 opstod en brand i et fyrrum på Bavnagervej, hvor der var gået ild utilsigtet ild i et pillefyrs installation. Det førte til ild og sod ved en støvsuger og en vasketøjskurv, hele fyrrummet og førstesalen sodskadet.

Forsøg på tyveri – Køge.

Kl. 1630 forsøgte en ældre udenlandsk kvinde at stjæle en kuvert fra en barnevogn, som en 21-årig kvinde fra Hårlev kørte med på Køge Station. Den ældre kvinde tog kuverten, hvilket blev opdaget af forurettede, hvorefter den ældre lagde kuverten igen og forsvandt fra stedet.

Kvinden beskrives som 60-65 år, almindelig af bygning, brunligt langt hår, indisk af udseende, talte dansk med accent, iført briller og medbragte sort taske.

Færdselsuheld – Snertinge, Holbæk.

Kl. 1727 skete et færdselsuheld på Kalundborgvej ved Snertinge, hvor en personbil, der blev ført af en 70-årig mand fra Kalundborg kørte over i modkørende bane og ramte en personbil, der blev ført af en 31-årig mand fra Hørve.

Sidstnævnte snurrede rundt og ramte en lastbil, der blev ført af en 45-årig mand fra Snertinge.

Den 70-årige mand havde set på sin mobiltelefon, hvilket havde gjort ham uopmærksom et øjeblik og havde påkørt den anden bil.

Den 31-åriges bil blev totalskadet, men der sket ingen skader på nogle af parterne.

Mistænkeligt forhold – Viby, Roskilde.

Kl. 1805 var en 10-årig dreng på vej hjem ad Parkvej, da en hvid kassebil kørte op på siden af ham. Føreren af bilen forsøgte at hive drengen ind i bilen. Drengen skreg op og slog fra sig, hvorefter drengen kom fri og løb hjem til sin familie, der straks tilkaldte politiet.

Manden beskrives som: Mørkhudet mand, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, mørkt brunt glat hår, iført sort jakke, sorte bukser med lommer på siden, sorte læderhandsker og sorte sko. Han havde en hvid hockeymaske på.

Bilen beskrives som muligt en Renault Kangaroo eller ”transporter”, muligvis med udenlandske nummerplader og to sorte streger på siden af bilen.

Politiet forsøgte at finde frem til bilen uden held.

Mistænkeligt forhold – Lille-Skensved, Køge.

Kl. 1855 fik politiet en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på Uglevænget, der fandt sted omkring kl. 1630, hvor en ældre hvid Renault varebil uden reklamer på siden og formentlig på størrelse med en model Traffic passerede en 11-årig dreng, der gik på Uglevænget.

Bilen kørte langsomt forbi drengen, og føreren, der var alene i bilen, kiggede sig omkring. Han foretog sig ikke yderligere.

Politiet ved ikke, om der er sammenhæng mellem de to hændelser fra henholdsvis Viby og Lille-Skensved, men det indgår naturligvis i efterforskningen i lighed med efterforskningen af andre sager, der ligner de to ovennævnte fra Jyllinge, Hvalsø og Kirke-Hyllinge. Det er alle sager, som politiet tager meget alvorligt, og vi håber, at vi på et tidspunkt får et gennembrud i efterforskningen.

Politiet modtager derfor meget gerne oplysninger om sagerne. Ring til politiet på 114.

Anholdelse – Roskilde

Kl. 2130 anholdt politiet en 21-årig fransktalende mand, der var søgt af politiet for 2 x vold mod tjenestemand og blufærdighedskrænkelse, der fandt sted søndag aften i toget mellem Holbæk og Kalundborg samt i selve Kalundborg.

Manden blev genkendt af togets personale, da han igen mandag kørte med toget.

Han vil tirsdag blive afhørt af politiet. Politiets jurister vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør eller hvilke andre tiltag, der skal ske med manden, der ikke har nogen bolig m.v.

Brand i bil – Herfølge, Køge.

Kl. 0056 brændte en BMW 3 Touring på Lidemarksvej på en vigeplads ved skov. Politiet kunne blot konstatere, at bilen brændte. Intet nærmere om grunden til branden.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig