Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra mandag 230516 kl. 0700 til tirsdag 240516 kl. 0700.

Nyhed   •   Maj 24, 2016 09:13 CEST

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Højerup Bygade, Store-Heddinge

Billesborgvej, Herfølge

Akacielunde, Roskilde

Industrihegnet, Tune

Engvangen, Solrød Strand

Indbrud i privat beboelse:

Slagelsevej, Jyderup

Øksebjergvej, Ringsted

Barsebæk, Holbæk

Holbækvej, Undløse,

Drøsselbjergvej, Slagelse

Volden, Ringsted

Kalundborgvej, Holbæk.

Asgårdsvej, ringsted

Absalonsvej, Holbæk

Gammelgårdsvej, Roskilde

Indbrud i skole, institution og lignende:

Stensbjergvej, Høng

Centervej, Svebølle

Annebergparken, Nykøbing Sjælland

----------

Tricktyveri – Roskilde.

Kl. 1139 modtog politiet anmeldelse om en sag, der fandt sted søndag kl. 2108, hvor en mand kom ind i 7-Eleven på Ringstedgade, hvor det lykkedes gerningsmanden at aflede ekspedientens opmærksomhed og stjæle syv tipskuponer uden at betale for dem. Sagen efterforskes nu af politiet.

Færdselsuheld/spirituskørsel – Jyllinge, Roskilde.

En 62-årig kvinde kørte kl. 1127 ind i en parkeret bil på p-plads ved Jyllingecentret. Der skete kun materiel skade. Det viste sig, at kvinden var påvirket af spiritus, og hun blev anholdt og fik udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Fremstilling i grundlovsforhør – Holbæk – sag fra Ubby, Kalundborg.

Kl. 1300 blev en 43-årig mand fra Korsør og en 16-årig dreng fra Grevinge fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for indbrudstyveri, hvor de gik ind hos ældre mennesker bl.a. i Ubby for at begå tyveri. Begge blev fængslet til 140616. Den 16-årige blev fængslet i surrogat og skal anbringes på en lukket institution for unge.

Knallertkørsel til ulempe – Greve.

Politiet fik i løbet af dagen flere anmeldelser om kørsel med knallerter i området omkring Gersagerparken m.v. Det lykkedes ikke politiet at få fat i nogle af de unge knallertkørere, men politiet har fokus på området, og vi vil gerne have anmeldelser fra området, hvis problemet fortsætter, så vi kan få det stoppet, før der sker ulykker.

Spirituskørsel – Herfølge, Køge.

Kl. 1540 anholdt politiet en 52-årig mand fra Helsingør, der blev standset i sin bil på Tessebøllevej. Manden var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve. Kørekort havde han ikke noget af, idet han i forvejen fra frakendt retten til at føre bil.

Butikstyveri – Køge.

Kl. 1634 blev en mand og en kvinde forsøgt tilbageholdt af en butiksdetektiv efter tyveri i Kvickly, Vestergade. De to skubbede til butiksdetektiven og kørte fra stedet.

Politiet fandt imidlertid frem til gerningsmændene, og en 27-årig mand og en 27-årig kvinde fra Køge blev sigtet for butikstyveri af nogle småting til værdi af et par hundrede kroner. Nu får de i stedet en væsentlig større bøde for deres adfærd.

Færdselsuheld/spirituskørsel – Holbæk.

Kl. 2233 anholdt politiet en 53-årig kvinde fra Holbæk, der i sin bil påkørte et helleanlæg på Kalundborgvej, så bilen kom til at sidde fast. Kvinden var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Tyveri fra udstilling – Viby, Roskilde.

Kl. 0150 anholdt politiet en 27-årig og en 26-årig , begge fra Viby, der kl. 0054 stjal diverse blomster, redskaber m.v. fra Rema 1000 på Tofthøjvej. De to kravlede over et trådhegn og stjal effekterne. Politiet fandt frem til det stjålne, der blev leveret retur til rette ejer. De to gerningsmænd blev løsladt efter afhøring og kan nu se frem til, at sagen bliver afgjort på et senere tidspunkt.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig