Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra mandag 281215 kl. 0700 til tirsdag 291215 kl. 0700.

Nyhed   •   Dec 29, 2015 09:33 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Frederiksberg, Svebølle

Nyvej, Jyderup

Motorgangen, Karlslunde

Tune Center, Tune

Indbrud i privat beboelse:

Troldehøj, Roskilde

Følfodvej, Svebølle

Fingerbølvej, Svebølle

Bygvænget, Tuse, Holbæk (2)

Elmevej, Roskilde

Prinsessevænget, Ringsted

Fluebæksvej, Ringsted (2)

Indbrud i skole, institution og lignende:

Rynkevangen, Kalundborg

---------- 

Dom for bedrageri – Roskilde.

"En 22-årig mand blev mandag ved Retten i Roskilde idømt 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 6 måneder skulle afsones, for at have begået Oddset-bedrageri for ca. 275.000 kr., ligesom den idømte havde forsøgt at begå Oddset-bedrageri for ca. 60.000 kr. Sagen, der omhandlede i alt 29 forhold, blev afgjort som en tilståelsessag.

Anklagerfuldmægtig Koray Ufuktan Er fra Midt- og Vestsjællands politi udtaler om sagen:

"Der er tale om en ny type af kriminalitet. Det foregår typisk på den måde, at flere gerningsmænd retter henvendelse til en ekspedient, hvor der indleveres en række Live-Odds kuponer, der ifølge Danske Spils reglement kræver forudgående betaling. For at undgå den forudgående betaling forklarer gerningsmændene ofte, at de har glemt deres dankort, hvorefter den ene bliver i butikken mens den anden går ud i bilen, og holder øje med hvorvidt de vinder på Live-Oddset. Såfremt de ikke vinder på Live-Oddset sender medgerningsmanden en SMS, hvorefter de forlader butikken uden at have betalt for deres spil. På den måde går Danske Spil glip af indtægten ved spillet.

5-årige forsvundet og til stede igen – Greve.

Kl. 1602 fik politiet anmeldelse om at en 5-årig dreng var forsvundet fra Krathuset i Greve. Politiet begyndte at lede efter drengen og adviserede DSB, hvis drengen skulle komme på Hundige Station.

Det hele endte lykkeligt kl. 1636, hvor centervagten i Wawes kontaktede politiet og fortalte, at man stod med drengen i god behold. Drengen dernæst genforenet med familien.

Brand – Løve, Kalundborg

Kl. 1857 kørte politi og brandvæsen til Høng Landevej, hvor der var brand på et halmloft. Branden opstået i forbindelse med en generator på stedet, der var gået ild i. En 51-årig mand fra adressen blev lettere forbrændt og kørt til skadestue. Der skete ikke stor skade på stedet.

Narkopåvirket bilist – Høng, Kalundborg

Kl. 2145 anholdt politiet en 27-årig mand fra Høng, der kørte på Sæbyvej i narkopåvirket tilstand. Den 27-årige fik udtaget en blodprøve og løsladt efter afhøring. Kørekort havde han ikke. Det var nemlig tidligere frakendt ham.

Tyveri fra lomme – Roskilde.

Kl. 2105 var en 33-årig kvinde fra Roskilde udsat for tyveri på p-pladsen ved Stationscentret, hvor en gerningsmanden stjal en taske fra forurettedes cykel, der indeholdt Iphone 6, kontanter og kreditkort. Gerningsmanden forsvandt fra stedet og blev forsøgt fundet ved brug af hunde.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, 40-45 år, 180-185, usoigneret, rødmosset, spinkel af bygning, fedtet halvlangt mørkt hår, iført mørk sweater og slidte beskidte jeans. Han virkede påvirket af stoffer.

Fyrværkeriloven – Køge.

Kl. 2220 fik politiet anmeldelse fra Køge station, hvor tre drenge angiveligt skulle have en rygsæk fyldt med ulovligt krudt. Politiet fandt frem til de tre drenge, og en 15-årig dreng fra Ishøj blev sigtet for overtrædelse fyrværkeriloven ved at være i besiddelse 50 kanonslag, der naturligvis blev konfiskeret.

Røveri – Kalundborg.

Kl. 2220 blev en 58-årig kvinde fra Kalundborg skubbet omkuld på Møllestræde og dernæst frarøvet sin taske med pung og nøgler. Gerningsmanden beskrives som en ung udenlandsk mand, ca. 24 år, mellemøstlig udseende. Intet yderligere.

Politiet søgte med hunde på stedet efter gerningsmanden uden at finde frem til ham. Til gengæld blev forurettedes lighter, pengepung og kontokort fundet af en politihund i et buskads ved Møllebakken.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen. Ring på 114.

Brand i sommerhus – Asnæs, Odsherred.

Kl. 2308 kørte brandvæsenet til Dommergårdsvej, hvor der var anmeldt brand i sommerhus. Det viste sig rettelig at være en udendørs juledekoration, der futtede af. Der skete ingen skade på huset.

Anholdelse – Tuse Næs, Holbæk.

Kl. 0130 var politiet til stede i et sommerhus på Tuse Næs, hvor der blev konstateret, at der var koster, der stammede fra indbrud i Ringsted. En stjålet bil ligeledes fundet. Derudover blev også fundet andre effekter, der skal undersøges nærmere.

Politiet anholdt en 26-årig fra Augustenborg, en 19-årig med ukendt adresse, en 17-årige fra Sønderborg, en 28-årig fra Græsted og en 26-årig fra Tåstrup, alle mænd.

De pgl. sidder fortsat anholdt og politiet efterforsker nu sagen nærmere.  Politiets jurister vil i løbet af tirsdag formiddag vurdere, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Af hensyn til efterforskningen har vi ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Brand – Solrød Strand, Solrød.

Kl. 0038 brændte en ejendom på Solrød Strandvej. Ejendommen delvist udbrændt. Der er tale om en ejendom, der dels anvendelse til beboelse, forretning og lagerlokale.

Ingen personer kom til skade. Politiet fik beboerne i de nærliggende huse op, så de ikke blev røgforgiftede. Det blæste kraftigt fra øst, og vinden bar ind over beboelse. Stedet bliver nu undersøgt nærmere af politiets teknikere.

Brand – Kirke-Hyllinge, Lejre.

Kl. 0557 blev anmeldt om brand i Hyllingeparken, hvor der var ild i et udhus. Det lykkedes at begrænse ilden til udhuset, og brandårsagen er formentlig en fryser, der er gået ild i.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig