Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra mandag 311016 kl. 0700 til tirsdag 011116 kl. 0700.

Nyhed   •   Nov 01, 2016 09:09 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Algade, Nykøbing Sjælland

Engvangen, Solrød Strand

Østerled, Gørlev

Indbrud i privat beboelse:

Acacievej, Ringsted

Hindbærhaven, Solrød Strand

Skansehagevej, Rørvig

Ærtemarken, Borup

Maglekærvej, Køge

Vibevej, Ugerløse

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

----------

Brand – Tune, Greve

Kl. 0829 blev anmeldt om brand på Odinsvej, hvor en 78-årig mand var i færd med at lave noget ved sit pillefyr. Pludselig opstod der brand, og den 78-årige blev forbrændt på forsiden af kroppen. Den 78-årige blev kørt til hospitalet. Branden skyldes muligt brug af brandbar væske til at få tændt for pillefyret.

Blufærdighedskrænkelse – Jyllinge, Roskilde.

Søndag den 301016 kl. 1600 var en 17-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse på Møllevej ved Rådalsvej, hvor kvinden kom gående. En mand, der beskrives som Nordafrikansk af udseende, 25-30 år, 170 cm høj, almindelig af bygning, krøllet sort hår, talte dårligt dansk. Manden befølte kvinden på brysterne og forsøgte at kysse hende.

Politiet hører gerne fra vidner, der har hørt eller set noget til sagen, der først blev anmeldt mandag morgen.

Hærværk – Holbæk.

Kl. 0927 fik politiet anmeldelse om hærværk mod 12 biler, der stod ved Lillevang bag et værksted. Ruder knust på bilerne.

Politiet hører gerne fra vidner til hærværket. Ring på 114.

Hærværk – Vig, Odsherred.

Kl. 0954 blev anmeldt om hærværk på Den private Børnehave Lilleborg, Vig Stationsvej, hvor der var knust en rude. En hjertestarter lå på området. Det viste sig, at den stammede fra Superbrugsen i Vig. Hjertestarteren ødelagt.

Ring til politiet, hvis du har oplysninger om sagen.

Brand – Marke, Holbæk.

Kl. 1248 var der brand i en ville på Kundbyvej. Der skete stor skade på huset. Brandårsagen er formentlig en tørretumbler, idet branden tydeligvis er startet nær tumbleren. Der var ingen hjemme på stedet, og ingen personer kom til skade.

Forsøg på røveri – Tølløse, Holbæk.

Kl. 1346 forsøgte en gerningsmand at lave røveri mod Sparekassen Sjælland, Vestergade, hvor han kom ind med en kniv. Røveren blev formentlig skuffet, da han hørte, at der var tale om en pengeløs bank, hvorefter han forlod stedet igen.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, 20-25 år, 185-190 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, lyst kort hår, talte dansk, sort tørklæde for underansigtet, lyse kondisko, sorte solbriller og hvide handsker, iført sort windbreaker med hvid logoskrift foran på venstre bryst og på venstre ærme, lyse bukser, medbragte gul Nettopose og en stor kniv.

Kniven fundet efterfølgende. Den undersøges nu nærmere.

Politiet efterforsker nu sagen, og vi vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget til sagen, eller som ud fra signalementet kan genkende gerningsmanden. Ring på 114.

Båd i havsnød – Havnsø, Kalundborg.

Kl. 1421 blev meldt om en mindre båd med to mænd i, der drev mod land ved Havnsø. De to kom ind til Havnsø omkring kl. 1600. Politiet fik fat i de to mænd på 36 og 34 år, der havde været ude at sejle. De havde fået motorstop og måtte derfor drive i land.

Tyveri udviklede sig til røveri – Greve.

Kl. 2141 kom en gerningsmand ind i et hus på Gadesvinget via et åbent vindue. Han stjal 4500 kr. fra en pung. Gerningsmanden blev overrasket af husets 70-årige beboer, der forsøgte at tilbageholde gerningsmanden. Gerningsmanden tog en ca. 2 kg. tung figur og slog ud efter beboeren, dernæst knuste han en rude med figuren og stak af.

Det lykkedes ikke i første omgang politiets hunde at finde frem til gerningsmanden.

Halloween – udviklede sig - Borup, Køge.

Kl. 2110 var en 13-årig dreng og en kammerat ude i forbindelse med halloween. Drengene kom til et hus i Borup, hvor der bor en ældre mand. De bankede på, og manden vinkede de to væk fra stedet. Da de gik forbi et vindue blev de sprøjtet i hovedet med peberspray. Drengene fik skyllet øjne efterfølgende.

Politiet opsøgte den 88-årige mand, der erkendte at have brugt en ulovlig peberspray. Manden var i løbet af aftenen blevet opsøgt af flere unge i løbet af aftenen, og til sidst var han så irriteret, at han brugte pebersprayen, som han havde haft i de seneste år.

Den 88-årige kan forvente en bøde for overtrædelse af våbenloven.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Spirituskørsel – Holbæk

Kl. 2201 anholdt politiet en 42-årig mand fra Kalundborg, der på Smedelundsgade blev standset af politiet. Manden var påvirket og fik udtaget en blodprøve. Han blev løsladt efterfølgende.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig