Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 021215 kl. 0700 til torsdag 031215 kl. 0700.

Nyhed   •   Dec 03, 2015 09:09 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Huginsvej, Ringsted

Asnæs Centret, Asnæs, Odsherred

Indbrud i privat beboelse:

Sønderholmsvej, Karlslunde

Enghavevej, Ringsted

Jonstrupvej, Lejre

Ejlstrupvej, Ringsted

Storkebanken, Herfølge

Maribovej, Roskilde

Bækvej, Greve

Svaleøvej, Roskilde

Olsbækhøj, Greve

Vestre Fælledvej, Køge

Vesterhegnet, Køge

Brydeholm, Greve

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

---------- 

Valg – hele politikredsen

Som bekendt er det valgdag, og politiet vil som altid ved valg føre tilsyn med valgstederne. Der er ingen trusler eller andet mod valgstederne, men det er naturligvis vigtigt, at borgerne kan bruge deres demokratiske ret og afgive deres stemme i god ro og orden. Derfor fører politiet tilsyn. Vi ønsker alle et godt valg!

Anholdelse – Køge.

Kl. 1330 blev en 26-årig mand fra Rødovre anholdt og sigtet for kvalificeret vold, der fandt sted den 311015 på Søndre Centervej i Køge. I sagen er sigtet flere andre personer.

Den 26-årige fremstilles i grundlovsforhør torsdag kl. 1000 med krav om varetægtsfængsling.

Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde.

To polske statsborgere blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 1330 i retten i Roskilde. Begge anholdt tirsdag aften i forbindelse med tyveri af tøj fra en genbrugsplads. De to blev idømt 30 dages fængsel og dernæst udvisning af DK i 6 år.

Forsøg på tricktyverier – Vig, Odsherred.

Kl. 1442 blev anmeldt om tre udlændinge, en kvinde og to mænd, der forsøgte at veksle penge i forbindelse med køb i forretninger i Vig.

Det lykkedes i en forretning på Vig Hovedgade at franarre ekspedienten 500 kr. i forbindelse med veksling.

Det er et klassisk eksempel på forsøg på at narre sig til penge i forbindelse med veksling af penge, hvor man ofte spørger om at få tilbage i euro, og typisk bruger en 1000 kr. til sit fupnummer. De pgl. er meget dygtige, og det lykkedes ofte for dem at gå ud fra stedet med flere penge, end de havde med ind i forretningen. Politiets anbefaling er at få dem ud af butikken så hurtigt som muligt uden at indlade sig på veksling af penge.

Tricktyveri – Bjæverskov, Køge.

Kl. 1745 kom to personer til en forretning på Ejbovej, hvor de ville betale med en 1000 kr. seddel for nogle varer. det lykkedes alt i alt at franarre forretningen 2400 kr. De to "kunder" var kvinder, udlændinge. Den ene talte dansk med accent.

Kørsel uden førerret – Roskilde.

Kl. 2129 standsede en patrulje en bil på Frederiksborgvej. Føreren af bilen, en 27-årig mand fra Viby, havde ikke kørekort, idet det tidl. var inddraget som følge af narkokørsel. Han blev sigtet for kørsel uden førerret.

Forsøg på tyveri – Roskilde.

Kl. 1800 stod en 69-årig mand på Stændertorvet og røg en cigaret, da han blev kontaktet af to personer, der ønskede at få en cigaret af manden og få nogle penge af ham. Den ene mand lagde armene omkring ham, hvilket fik den 69-årige til at råbe "politi", og det fik de to mænd til at løbe væk. Begge beskrives som østeuropæere.

Forholdet blev først anmeldt kl. 2134, og derfor havde politiet heller ikke mulighed for at få fat i de pgl. Ring til politiet med det samme, hvis man udsættes for noget lignende. Det kunne jo være, at der er en patruljevogn lige rundt om hjørnet….

Mistænkeligt forhold – Greve.

Kl. 2140 fik politiet anmeldelse om, at to flygtninge havde slået lejr i en carport i Bøgehegnet. Politiet kørte til stedet, og det blev konstateret, at der var tale om beboeren på stedet, der var i færd med at teste en ny køjeseng. Der var ikke skyggen af flygtninge at se i nærheden af stedet.

Spirituskørsel/narkokørsel – Roskilde

Kl. 2210 anholdt politiet en 30-årig mand fra Roskilde, der blev standset på Vestervænget. Han var påvirket af spiritus og narkotika og fik udtaget en blodprøve og dernæst løsladt.

Mistænkeligt forhold – Greve.

Kl. 0041 blev anmeldt om et mistænkeligt forhold ved en villa på Bondager, hvor forurettede bemærkede en damecykel i indkørslen, hvorefter en person gik op på husets tag, og da familiens hund begyndte at gø, sprang personen ned igen og løb væk. Det lykkedes ikke at finde frem til pgl, selv om politiets hunde gjorde en indsats for det.

Forsøg på indbrud – Asnæs, Odsherred.

KL. 0054 blev anmeldt om forsøg på indbrud i Imerco, Asnæs Centret, hvor fire gerningsmænd i sort tøj forsøgte at bryde ind. Det lykkedes ikke at komme ind i forretningen. De fire stak af en sort VW Golf. Politiet fik ikke fat i de pgl.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig