Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 130116 kl. 0700 til torsdag 140116 kl. 0700

Nyhed   •   Jan 14, 2016 09:23 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Valdemarshaab, Køge

Lillevangsvej, Greve

Indbrud i privat beboelse:

Stensbjerg Huse, Køge

Skovvejen, Nr. Jernløse, Regstrup

Rugbjerg, Greve

Kundbyvej, Kundby, Svinninge

Hyldebjerg, Hvalsø

Bredekilde, Kalundborg

Nakskovvej, Veddelev, Roskilde (2 steder)

Fluebæksvej, Benløse, Ringsted

Agervej, Karlslunde

Marholm, Greve

Dronning Margrethesvej, Roskilde

Volden, Ringsted

Indbrud i skole, institution og lignende:

Højen, Holbæk

---------- 

Narkobilist / lov om euforiserende stoffer – Nørretorv, Ringsted

Kl. 1040 anholdt og sigtede en 26-årig mand fra Ringsted for kørsel i en personbil i narkopåvirket tilstand. Han blev yderligere i forbindelse med visitation fundet i besiddelse af ca. 11 gram amfetamin, så sigtelserne mod den 26-årige kom også til at omfatte overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet den sigtede, som dog vil høre nærmere omkring afgørelse på sagerne, når blodprøven er blevet analyseret.

Lov om euforiserende stoffer – Frederiksborgvej, Roskilde

Kl. 1343 foretog politiet en rutinemæssig kontrol af et køretøj og af personerne i bilen. En 16-årig ung mand fra Roskilde havde medbragt en pose, hvori der var 20 små "sølvkugler". Disse kugler viste sig hver at indeholde ca. 1½ gram hash – formentlig med henblik på videresalg. Den 16-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik de ca. 30 gram hash beslaglagt. Han vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Andre undersøgelser –  Kundby, Svinninge – Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi foretog i løbet af onsdagen i samarbejde med bl.a. kriminalteknikere og Forsvarets ammunitionsryddere undersøgelse af en villa i Kundby, idet politiet havde fået oplysninger om, at der muligt kunne være effekter af politimæssig interesse på stedet. Rutinemæssigt var en ambulance og det lokale redningsberedskab tilkaldt til at være stand by i forbindelse med politiets undersøgelser på stedet.

Undersøgelserne blev afsluttet i løbet af aftenen, og af efterforskningsmæssige årsager kan politiet hverken oplyse, om der blev fundet noget af politimæssig interesse på stedet, eller hvilke konkrete oplysninger som gav anledning til undersøgelserne.

Midt- og Vestsjællands politi kan ikke oplyse yderligere om sagen p.t., men henviser til at følge med på vores hjemmeside samt Twitter, når der er nyt i sagen.

Brand i værksted – Østergade, Høng

Kl. 1613 fik politiet og brandvæsnet en melding om ildebrand i et værksted. Det viste sig, at der var gået ild i tagpappet over værkstedet. Brandvæsnet fik hurtigt ilden slukket, så skaderne begrænsede sig til en mindre del af taget. Politiet foretager sig ikke videre i anledning af branden.

Skud afgivet??? – Krathuset, Greve

Kl. 1622 fik politiet en anmeldelse om en hændelse, der ifølge anmelderen kunne opfattelse af skudafgivelse. Kort efter var nogle personer løbet væk fra området. Politiet sendte flere patruljer, herunder hundepatruljer, til området for at undersøge anmeldelsen nærmere. Politiet traf en del personer i området, men ingen kunne umiddelbart bidrage til opklaring af sagen. Politiets patruljehunde ledte i området efter spor efter afgivelse af skud, men fandt kun afskudt fyrværkeri og et affyret bomberør. En personbil med knuste ruder fjernede politiet med henblik på nærmere undersøgelse for spor – herunder om fyrværkeriet er blevet brugt imod bilen. Ingen personer var kommet til skade, og ingen af de trufne personer blev frihedsberøvet bortset fra en 30-årig mand uden fast bopæl, som var efterlyst af Københavns politi til fremstilling for Kriminalforsorgen.

Brand i køkken – Ladegårdsparken Vest, Holbæk

Kl. 1842 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en lejlighed hos en 36-årig kvinde. Hun havde reddet sig selv ud og var i gang med at advare andre beboere i opgangen. Brandvæsnet kunne hurtigt slukke ilden i udsugningen over emhætten med en pulverslukket. Der skete minimale skader som følge af branden, og brandvæsnet hjalp beboeren med udluftning, så hun kunne vende tilbage til sin lejlighed. Politiet foretog sig ikke yderligere i sagens anledning.

Spirituskørsel – Skovvejen, Jyderup - Holbæk

Kl. 2034 anholdt og sigtede politiet en 69-årig mand fra Store-Fuglede for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Vold – Havnegade, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 2135 fik politiet en henvendelse fra en anmelder, der havde genkendt en 20-årig mand, som var stukket af fra sit opholdssted i Odsherred. Da to mandlige medarbejdere på 36 og 38 år fra opholdssted kom til en restauration for at hente den 20-årige, blev den 38-årige overfaldet med knytnæveslag. Der opstod tumult, indtil politiet kunne anholde den lettere spirituspåvirkede 20-årige, som blev sigtet for vold mod den 38-årige medarbejder fra opholdsstedet. Den 20-årige er fortsat i politiets varetægt, indtil politiets jurister har afgjort, om han skal fremstilles i grundlovsforhør eller løslades.