Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 180516 kl. 0700 til torsdag 190516 kl. 0700.

Nyhed   •   Maj 19, 2016 09:49 CEST

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Hundige Alle, Greve

Møllehaven, Jyllinge

Håndværkerparken, St. Heddinge

Sigerslevvej, St. Heddinge

Indbrud i privat beboelse:

Ahornvænget, Solrød Strand

Nældebjerg Alle, Greve

Skovbo Alle, Greve

Ærtemarken, Borup

Agervænget, St. Heddinge

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

----------

Målrettet færdselsindsats - Holbæk og Odsherred.

Færdselsafdelingen lavede i samarbejde med færdselsfolk fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi samt medarbejdere fra Skat og to læger en stor målrettet indsats i Holbæk og Odsherred kommuner, hvor der bl.a. var fokus på spirituskørsel.

Der deltog i alt 70 politifolk, 8 medarbejdere fra Skat og to læger i aktionen.

I alt blev 1292 køretøjer kontrolleret, og det gav følgende resultater:

15 sager om spirituskørsel i bil

6 narkopåvirkede bilister

5 var frakendt retten til at føre bil

14 havde ikke erhvervet kørekort

41 kørte uden sikkehedssele

50 anvendte mobiltelefon under kørslen

109 andre overtrædelser af færdselsloven

Derudover målte to ATK-biler – automatisk trafik kontrol – i alt 1510 biler, og det førte til 32 hastighedsovertrædelser.

Skat fik5 sager vedr. afgift og derudover skrev de 15 bøder ud.

Det var en stor aktion, men politiet er overrasket over, at der bl.a. blev anholdt 15 spirituspåvirkede bilister og 6 narkopåvirkede bilister på en ganske almindelig onsdag eftermiddag og aften. De store målrettede aktioner fortsætter i tæt samarbejde politikredsene og Skat imellem.

Vold – Ringsted.

Kl. 0820 blev politiet kaldt til en adresse i den nordlige del af Ringsted, hvor en kvinde 31-årig kvinde var udsat for vold ved brug af kniv, som hun blev snittet i en fod med, ligesom hun blev udsat for almindelig vold og trusler.

Kvindens 26-årige mand blev anholdt kl. 0905 og fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen, hvor han blev varetægtsfængslet til den 090616. Politiet har ikke flere oplysninger om sagen.

”Guldsælger” – Holbæk.

En 47-årig kvinde fra Hvalsø blev på Holbækvej standset af en udlænding, der ville sælge hende guld, hvilket kvinden klogelig afslog. Hun ringede i stedet til politiet, der desværre ikke fik fat i pgl.

Mistænkeligt forhold – Hårlev, Stevns.

Kl. 1300 tirsdag blev en 45-årig mand fra Hårlev vinket ind til siden på Køgevej af tre personer, der oplyste, at de ikke havde nogen penge til at komme hjem for. Personerne var kørende i en Mercedes på tyske nummerplader. Manden gav dem 5500 kr. og en tankfuld benzin. Til gengæld fik han enpose ”guld”.

Anmelderen var efterfølgende godt klar over, at han var blevet bedraget.

Det er naturligvis tilladt at forære penge og benzin væk, men lad være med at regne med, at det guld, som man evt. får udleveret er penge værd. Politiets råd er derfor, at man ikke indgår i aftaler i stil med ovennævnte, hvis man ikke ønsker at miste sine penge.

Tricktyveri – Borup, Køge.

En 70-årig mand blev på sin invalideknallert standset af en kvinde onsdag kl. 1350 på Malervej. Kvinden ville sælge ham et guldarmbånd for 20 kr., hvilket manden gerne ville betale. Det lykkedes kvinden at få mandens pung ud af hånden på ham, og herfra stjal hun ubemærket 2000 kr.

Straksdom – Roskilde.

Kl. 1320 blev en 52-årig mand fremstillet i grundlovsforhør efter at have afgivet skud i Roskilde tirsdag aften. Den 52-årige blev idømt 1 år og 3 mdr.s. fængsel og sendt direkte til afsoning.

Mistænkeligt forhold – Ringsted.

Kl. 1355 stod en udenlandsk mand ved en lys personbil på en nedkørsel til Vestmotorvejen. Manden sagde, at han manglede penge til benzin, og at han ville give en guldring i bytte for penge til benzin. Politiet kørte til stedet, men fandt ikke frem til den pgl.

Igen skal politiet anbefale, at man straks ringer til os på 114, hvis man ser noget i stil med ovennævnte. Vi vil derefter forsøge at få fat i pgl. Som det fremgår af ovennævnte sager, så er sandsynligheden for, at man bliver udsat for tyveri overhængende, hvis man indgår aftaler med de pågældende.

Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde.

KL. 1400 blev en 22-årig og en 23-årige mand fra henholdsvis København og Roskilde fremstillet i grundlovsforhør ved et lukket retsmøde. De to sigtes i forbindelse med drabsforsøg på Ringstedgade i Roskilde torsdag den 120516. Den 22-årige blev fængslet til den 260516 og den 23-årige til den 090616.

Grundet de lukkede døre har politiet ikke yderligere kommentarer om sagen i øjeblikket.

Mistænkeligt forhold – Bjæverskov, Køge.

Kl. 1404 blev anmeldt om ”guldsælgere” ved Bjæverskov Kirke. Heller ikke denne gang lykkedes det at få fat i de pgl.

Mistænkeligt forhold – Kalundborg.

En udenlandsk mand gik kl. 1415 rundt og forsøgte at samle penge ind til velgørenhed. Manden udgiver sig for at være døv. Det lykkedes ikke at få fat i den pgl.

Butikstyverier – Køge.

Kl. 1608 blev en 57-årig kvinde fra Køge anholdt og sigtet for butikstyveri og samme skæbne overgik en 49-årig kvinde kl. 1658. Begge sigtes for butikstyveri fem forretninger i Køge, hvor der blev stjålet tøj, glas m.v. for i alt ca. 10.000 kr. Begge blev løsladt senere på aftenen.

De kan nu se frem til at skulle i retten for at få afregnet for deres tyverier.

Blufærdighedskrænkelse – Solrød

Kl. 1710 fik politiet anmeldelse om en hændelse, der fandt sted kl. 1620 på Solvænget, hvor en mand, der kørte i en grå bil onanerede inde i bilen, da en 18-årig kvinde fra Solrød kom forbi. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

Mistænkeligt forhold – Køge.

Kl. 1909 blev anmeldt om to udenlandske mænd i en Mercedes, der på Tangmosevej ville sælge guld, da de manglede penge til benzin. Anm. ville ikke købe af de pgl., da han havde læst om lignende sager fra tidligere.

Politiet er meget tilfredse med, at borgere reagerer som denne anmelder, og samtidig er vi glade for anmeldelserne, når man bemærker nogle, der forsøger at lave den form for kriminalitet. Bliv endelig ved med at ringe til os.

Vold – Ringsted.

Kl. 2120 kørte politiet til Nørregade, hvor en person havde slået på en anden umiddelbar før anmeldelsen. En hundepatrulje blev sendt til stedet, og gerningsmanden stak af, da han så politibilen. Det førte til, at en hund blev sendt efter gerningsmanden, der blev standset af politihunden. Han blev fundet i besiddelse af en kniv.

Den 25-årige mandsigtes for vold mod en 29-årig kvinde ligeledes fra Ringsted.

Politiets jurister vil torsdag vurdere, om den pgl. skal fremstilles i grundlovsforhør.

Forsøg på brugstyveri af bil – Solrød.

Kl. 0331 anholdt en hundepatrulje en 29-årig mand fra København, der forsøgte at stjæle en bil på parkeringspladsen ved Solrød Centret. Han blev set på parkeringspladsen, hvor han sad i bilen, da politiet henvendte sig til ham. Han erkendte, at han ville stjæle bilen. Den pgl. bliver løsladt i løbet af formiddagen.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig