Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 200116 kl. 0700 til torsdag 210116 kl. 0700.

Nyhed   •   Jan 21, 2016 09:00 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

0

Indbrud i privat beboelse:

Ravnsholt, Roskilde

Artilleristen, Ringsted

Engrøjel, Greve

Bondager, Greve

Bredager, Greve, Ankerhusvej, Solrød Strand

Rugbjerg, Greve

Ved Søen, Tølløse

Boserupvej, Roskilde (2)

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

---------- 

Narkopåvirket knallertkører – Kalundborg.

Kl. 1040 anholdt politiet en 22-årig mand fra Kalundborg, der kørte på knallert på Rubjerg Alle. Pgl. var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve, før han igen blev løsladt.

Anholdelse – Kalundborg

Kl. 1239 anholdt færdselspolitiet en 19-årig mand, der kørte i en stjålet bil på Svallerupvej Landevej. Bilen stjålet i Kalvehave den 160116. Den 19-årige var påvirket af narkotika og havde i øvrigt ikke noget kørekort, og så kørte han 109 km/t mod de tilladte 60 km/t på stedet. Han blev løsladt efter diverse afhøringer og sigtelser for overtrædelse af færdsels- og straffeloven. Sagen behandles senere i retten.

Færdselsuheld – Roskilde.

Kl. 1551 kørte en 64-årig mand fra Roskilde ad Holbækmotorvejen mod vest, da han fik et ildebefindende. Den 64-åriges bil kom i den forbindelse i slinger og kørte ud i nødsporet og ramte autoværnet. En bagvedkørende bilist, en 29-årig mand fra Roskilde,  kørte op på siden af den 64-åriges bil og så, at den 64-årige hængte ind over rattet. Det lykkedes den 29-årige at komme ind foran den 64-åriges bil og få ham til at standse uden der skete yderligere skade. Den 29-årige gik straks i gang med at yde førstehjælp og to personer, der ligeledes var standset op, hjalp den 29-årige med arbejdet. Første vognbane – den længst til højre – var spærret i en periode.

Ingen tvivl om, at den 29-åriges snarrådige indsats var medvirkende årsag til, at der ikke skete mere.

Politiet har ikke oplysninger om den 64-åriges tilstand efter indbringelsen til sygehus.

Brand – Jyllinge, Roskilde.

Kl. 1925 blev anmeldt om brand på Skovbakken, hvor der var brand i nærheden af brændeovnen. Det viste sig, at der udelukkende var tale om en skorstensbrand, og at der i øvrigt ikke var brand andre steder, end der skulle være  nemlig i brændeovnen. Ingen personer kom noget til i forbindelse med hændelsen.

Færdselsuheld  m.v. – Kalundborg.

Kl. 2045 kørte en patrulje efter en personbil på Holbækvej. I krydset  Holbækvej/Nørre Alle kørte bilen ind i en lygtepæl, og to personer løb bort fra bilen. Politiet fandt mindre kvantum stof og vægt i bilen efterfølgende.  Sagen efterforskes nu nærmere.

Mistænkeligt forhold – Greve.

Kl. 2249 bemærkede en beboer på Hedager, at en mand hoppede over hegnet til ejendommen. Anmelderen bankede på ruden, og dernæst forsvandt manden, der dog kort tid efter blev fundet af politiet.

Det viste sig at være en 22-årig mand fra Greve. Politiet kunne ikke bevise, at han ville lave indbrud, og han var ikke besiddelse af værktøj eller andet, der kunne underbygge en sigtelse for indbrudsforsøg.

Brand – Frenderup, Odsherred.

Kl. 0128 var politi og brandvæsen til stede på Egebjergvej, hvor der var anmeldt om brand i en gård. Det viste sig, at det var et bål uden for, der blusset op. Der var således ikke tale om brand i noget hus. Brandvæsen og politi kunne derfor hurtigt forlade stedet igen.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig