Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 220217 kl. 0700 til torsdag 230217 kl. 0700

Nyhed   •   Feb 23, 2017 09:47 CET

Det er en rigtig god ide at have ovennævnte app på din telefon. Så bliver du advaret om større hændelser, hvor du befinder dig.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Slagelsevej, Kalundborg

Rugvænget, Ringsted

Bjælkerupvej, Store-Heddinge

Jernbanevej, Holbæk

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Tværager, Greve

Gartnervænget, Nykøbing Sj.

Knøsen, Greve

Thorshøjvej, Nykøbing Sj.

Vestervangen, Benløse, Ringsted

Holbækvej, Snævre, Regstrup

Ibsvej, Solrød Strand

Holmebækhuse, Herfølge

Sjællandsgade, Ringsted

Karlslunde Kysthave, Karlslunde

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

------------------

Hold øje med vejret – hele politikredsen.

DMI har varslet om voldsomt vejr i Danmark i løbet af eftermiddagen og aftenen. Politiet har i den forbindelse kontakt med øvrige myndigheder, der kan blive involveret, hvis vejret bliver så slemt som varslet.

Vi opfordrer til, at man følger med i medierne og myndighedernes kommunikationskanaler.

Politiet vil sende meddelelser ud via Twitter, appén Politi og på hjemmesiden politi.dk/midtvestsjaelland, hvis situationen kræver det.

Tricktyverier – hele politikredsen.

Som det fremgår af nedenstående, så har der været en del tricktyverier rundt omkring. Fælles for dem er, at der er tale om gerningsmænd, der formentlig er udlændinge. I alt fald taler de flere gange engelsk til de personer, der senere bliver bestjålet.

Vi skal derfor igen advare om, at man skal være meget forsigtigt, når man bruger sit kontokort, så man sikrer sig mod, at andre kan se pinkoden. Dernæst bør man være mistænksom, hvis man kontaktes af personer, der typisk henvender sig på engelsk og spørger om vej eller noget andet. Det er ofte optakten til et tricktyveri.

Tyverierne sker ofte ved supermarkeder eller andre forretninger, hvor man har brugt sit kontokort og i andre tilfælde sker tyverierne på jernbanestationer.

Ring straks til politiet, når enten tyveriet opdages, eller man har været udsat for en situation i stil med ovennævnte uden tyveriet er lykkedes, så vi kan forsøge at finde frem til gerningsmændene. Ring til os på 114.

Tricktyveri – Roskilde.

Ca. kl. 0845 købte en 56-årig kvinde fra Roskilde en billet i 7-Eleven på Roskilde station. Dernæst brugte hun et andet kort til at købe et blad. Da anmelderen steg på toget spurgte en udenlandsk kvinde, om toget kørte til København.

Anmelderen oplyste, at toget kørte til Odense. Dernæst forlod kvinden toget. Anmelderen blev kort efter ringet op af sin bank, der kunne oplyse, at der var hævet to gange på hendes Visakort og en gang på hendes Eurocard. Kort som hun netop havde brugt selv i Roskilde.

Kvinden beskrives som: Østeuropæisk, 20-30 år, 165-170 cm, alm. af bygning, brunt mellemlangt hår. Iført sort mellemlangt vinterfrakke. Kvinden talte engelsk.

Anholdelser – sag fra Karlslunde, Greve.

Kl. 1005 anholdt politiet en 22-årig mand fra København og kl. 1720 blev en 20-årig med ukendt adresse anholdt. Begge sigtes for overtrædelse af våbenloven i forbindelse med en sag fra den 201216 fra Karlslunde, hvor politiet finder et skydevåben med patroner.

Begge fremstilles i grundlovsforhør torsdag kl. 0930 med krav om varetægtsfængsling. Politiet forventer, at retsmødet afholdes for lukkede døre, hvorfor vi ikke har flere oplysninger om sagen.

Tricktyveri – Greve.

Kl. 1041 fik politiet anmeldelse fraEriksmindevej, hvor tre unge mennesker kom gående tæt op af en 75-årig kvinde fra Greve, der netop havde forladt Netto. Hun fik et mindre puf i siden, og hun skyndte sig hen til sin bil. Hun konstaterede nu, at hendes telefon var forsvundet. Hun antager, at telefonen er stjålet af de tre personer. Intet signalement.

Færdselsproblemer – Kalundborg.

Kl. 1112 modtog politiet anmeldelser om parkeringsproblemer på Banegårdspladsen foran stationen, hvor der var opsat skilte om standsningsforbud, hvilket mange bilister ikke overholdt, og det førte til, at busser ikke kunne ind på pladsen.

Politiet vil holde øje med stedet de kommende dage, og vil opfordre til, at man retter sig efter skiltningen.

Narkopåvirket bilist – Køge.

Kl. 1110 anholdt politiet en 41-årig mand fra Køge, der blev standset i sin bil på Vordingborgvej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Tricktyveri – Kalundborg.

Kl. 1331 modtog politiet anmeldelse om en hændelse der fandt sted på Elmegade ca. kl. 1050. En 63-årig kvinde fra Kalundborg var netop gået ud af Kvickly og ind i sin bil, da hun blev kontaktet af en udenlandsk mand og en kvinde. Manden bredte et kort ud over højre forsæde og ville have kvinden til at vise vej til København. Hun konstaterede efterfølgende, at hendes pung var stjålet fra hendes taske, som hun havde haft på bagsædet. Pungen indeholdt kontanter m.v.

De to udlændinge beskrives som: mand, 30-35 år, sydeuropæisk udseende. Talte engelsk. Kvinde, sydeuropæisk udseende, 30-35 år, talte engelsk.

Sagen er et klassisk eksempel på et tricktyveri. Det er vigtigt, at man er meget forsigtigt, hvis man bliver kontaktet under lignende omstændigheder, da det ofte vil være optakten til et tricktyveri. Bliver man udsat for noget lignende – også selv om det ikke lykkes tyvene at få noget udbytte, så ring straks til politiet på 114 og anmeld sagen.

Tyveri fra taske – Holbæk.

Kl. 1415 var en 75-årig kvinde fra Tølløse i bank på Ahlgade og efterfølgende i et par forretninger på Ahlgade. På jernbanestationen bemærkede hun en person, der stod tæt på hende, da hun købte billet. Hun konstaterede efterfølgende, at kuverten med penge var forsvundet fra hendes taske.Intet signalement.

Tyveri – Roskilde.

Kl. 1437 var en 58-årig mand fra Haslev på vej ind i toget på stationen, da han af en medpassager bliver gjort opmærksom på, at en gerningsmand havde stjålet den 58-åriges pung op af en computertaske. Det lykkedes ikke at få fat i gerningsmanden, der beskrives som: Mand, 45 år, 180 cm høj, almindelig af bygning iført en mellembrun kort jakke.

Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde – sag fra Stevns.

Politiet fremstillede en 24-årig fra Karise og en 21-årig med ukendt adresse i grundlovsforhør. Begge sigtes for røveri mod købing i Lyderslev, der skete 190217. Retten valgte at løslade begge de sigtede. De er fortsat sigtet for røveriet.

Mistænkeligt forhold – Ringsted.

Kl. 1620 var en 29-årig mand fra Ringsted udsat for en mærkelig hændelse på parkeringspladsen ved Føtex, Klosterparks Alle, hvor en udenlandsk mand på engelsk henvendte sig til anmelderen. Manden ville låne penge, som han straks ville overføre via sin mobil. Den 29-årige ville ikke låne nogle penge ud, og han bemærkede, at manden gik over til en bil, der var på udenlandske nr. plade. Manden var velklædt og formentlig fra Østeuropa.

Det var klogt, at den 29-årige ikke ville låne penge ud. Der var efter al sandsynlighed tale om et forsøg på at narre penge fra ham.

Forsøg på indbrud – Herfølge, Køge.

Kl. 1831 hørte en nabo en rude blive knust på Holmebækhuse. To personer set løbende fra et hus, hvor der havde været indbrud. De flygtede fra stedet en sort personbil, som flere patruljer forsøgte at finde frem til senere, idet vi fik anmeldelsen lige efter indbruddet. Desværre lykkedes det ikke, at finde frem til de pgl.

Mistænkeligt forhold – Roskilde.

Kl. 1850 var en 11-årig dreng fra Roskilde udsat for en mistænkelig hændelse på Køgevej syd for viadukten. Drengen kom gående ad fortovet mod sydøst, da en ca. 50-årig mand, der beskrives som formentlig dansk, 170-175 cm høj, iført mørkt tøj og medbragte en slikpose, henvendte sig til ham og tilbød ham noget slik. Drengen løb fra stedet og fik kontakt til sine forældre, der selv forsøgte at finde manden uden held, hvorefter politiet blev kontaktet.

Politiet ledte efterfølgende efter manden uden held. Evt. oplysninger om sagen til politiet på 114.

Politiet opfordrer til, at man straks kontakter politiet, hvis man bliver udsat for noget lignende, så vi kan begynde at lede efter manden med det samme.

Brand – Viby, Roskilde.

Kl. 0322 blev anmeldt om brand i et toværelses rækkehus på Ottegårdsparken. En medarbejder fra ældreområdet kom til stedet, hvor der blev konstateret meget røg i soveværelset, hvor en 90-årig kvinde blev fundet død.

Der blev fundet en halogenlampe i soveværelset, der var faldet ned i sengen, og det antages, at lampen er skyld i branden.

Stedet og den afdøde blev undersøgt grundigt i nat, og der er intet der tyder på, at der er sket en forbrydelse. De pårørende til den 90-årige er underrettet om dødsfaldet.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig